Tidsskriftet Kulturstudier
Tidsskriftet Kulturstudier

Tidsskriftet

Before the so-called refugee influx into Germany peaked in 2015, the term Willkommens- und Anerkennungskultur [welcome culture] emerged as a political response to the negative attitude towards immigrants within the German society. During the summer and autumn of 2015, a new set of welcoming practices emerged as large groups of local Berliners engaged in the refugee situation – some by housing refugees in their own home. At this stage, the concept of welcome culture was no longer nourished by the input of political actors alone, it had become a part of a public discourse. The present article is based on ethnographical fieldwork, and is a part of a comprehensive master thesis that is focused on Willkommens- und Anerkennungskultur – more specifically, how different forms of welcome culture in light of the refugee influx into Europe in 2015 emerged in the everyday life, of civic initiators in Berlin, Germany. With inspiration from John Law’s Modes of Ordering I examine the informants’ different practices and rationales for engaging in the refugee crisis. Taking inspiration from the concept of conviviality I analyze how the home and certain notions of solidarity, inclusion and ‘homeliness’ become part of the practices and rationales for housing refugees, and perform different versions of engagement. I conclude that the informants’ welcoming practices and rationales are in and out of sync, with each other and the political concept of welcome culture.

Dansk resumé

Velkomstkultur: Conviviality og solidaritetspraksisser blandt civile initiativtagere i
Berlin under flygtningekrisen i 2015


Før den såkaldte flygtningekrise ramte store dele af Europa i 2015, udviklede den tyske regering, under Angela Merkel begrebet Willkommens- und Anerkennungskultur [velkomst- og anerkendelseskultur]. Dette begreb opstod som en politisk strategi, der søgte at skabe en positiv diskurs omkring flygtninge blandt den tyske befolkning; da denne i tiltagende grad var negativ. Henover sommeren 2015 valgte lokale borgere, på eget initiativ, at engagere sig i flygtningekrisen – nogle ved at huse flygtninge i deres eget private hjem. De lokale berlinere satte således gang i en række nye former for velkomstpraksisser. Dette betød samtidig, at velkomstkultur gik fra at være en del af en politisk strategi til at være en del af den offentlige debat. Denne artikel er en del af en kandidatafhandling og tager udgangspunkt i feltarbejde genereret blandt civile initiativtagere i Berlin, Tyskland, der i kølvandet på flygtningekrisen i 2015 valgte at huse flygtninge i deres eget private hjem. I artiklen undersøger jeg, hvorledes forskellige former for velkomstkultur opstod blandt de civile initiativtagere i Berlin. Med afsæt i en performativ forståelse af velkomstkultur som forskellige praksisser, der gøres, og med inspiration fra John Law’s Modes of Ordering undersøger jeg informanternes argumenter, rationaler og idealer for at engagere sig i flygtningekrisen. Ved hjælp af koncepter som conviviality analyserer jeg mig frem til, at hjemmet og bestemte forståelser af solidaritet, inklusion og reciprocitet spiller en særlig rolle for informanters engagement.
Jeg konkluderer, at de forskellige velkomstpraksisser og rationaler, er in og ude af sync, med hinanden og den politiske forståelse af velkomstkultur.