Call for papers

Kulturstudier udkommer skiftevis som temanummer, hvor artiklerne omhandler et overordnet emne, og som omnibusnummer med fokussektion. Du er altid velkommen til at indsende omnibusartikler indenfor tidsskriftets fagområder til redaktionen, som efterfølgende vil tage stilling til hvorvidt og hvornår de kan trykkes efter fagfællebedømmelse og redaktion. Bidrag kan være på max 10.000 ord og være på dansk, norsk, svensk eller engelsk, idet vi foretrækker nordiske sprog. Se i øvrigt skrivevejledning. Artikler indsendes til kontakt.kulturstudier@gmail.com.

Nedenfor kan du se aktuelle calls for fokussektioner og temanumre samt en oversigt over allerede planlagte temanumre og fokussektioner.

Numre på vej:

2026:2 Temanummer: Monumenters hverdagsliv (i produktion, udkommer i december 2026)
2027:1 Fokussektion: Kultur og trivsel (aktuelt call)

BEMÆRK: Næste omnibusnummer forventes at udkomme i juni 2027 초보운전 다운로드. Send dit artikelforslag til os senest d. 15. januar 2027.

Tidsskriftet Kulturstudier søger bidrag til fokussektion i omnibusnummeret 2027

• Kultur og trivsel

• Kulturstudier, omnibusnummer, forår 2027

Tidsskriftet Kulturstudier inkluderer en fokussektion i sit årlige omnibusnummer, som bidrager til nye faglige diskussioner inden for kulturhistorie og kulturanalyse.

Til foråret 2027 efterlyser vi diskuterende essays, som forholder sig til konkrete eksempler og refleksioner over hvordan trivselsspørgsmål indgår i daglig praksis, eller hvordan ønsket om at modvirke mistrivsel påvirker dagsordener i kultursektoren.

Kultur og trivsel
Trivsel og mistrivsel afføder mange projekter i kultursektoren i disse år. En nylig rapport
(Knoop, 2026) peger på folkebibliotekernes betydning som lavintensive mødesteder, som
faciliterer meningsfuldhed og ro for unge i mistrivsel såvel som voksne, som blot har brug for et pusterum fra hverdagens stress og jag. SVM-regeringen etablerede kulturpas og
kulturpasforløb for unge uden for fællesskaber – en ordning, som det nye regeringsgrundlag ønsker at udvide og udvikle. Derudover er der økonomisk støtte og både folkelig og politisk legitimitet at hente, når kulturinstitutionerne ønsker at medvirke til at løse ”mistrivselskrisen” og skabe resonans mellem institutioner og brugere – gerne med ”nye” målgrupper som demente, psykisk sårbare eller unge 다운로드.

Terapeutisk begynder kultur og kreativ udfoldelse også (atter) at rime på mental sundhed – både ved begreber som ”resiliens” og i form af konkrete indsatser i mere eller mindre
psykiatriske sammenhænge, hvor der forskes i de gavnlige virkninger ved kreativ udfoldelse. Craftpsykologien strikker videre på erfaringerne fra 1970’ernes psykiatriske
beskæftigelsesterapi, som forhandles, forvandles og folkeliggøres i et hav af eksperimenter og aktiviteter, imens der samtidig efterspørges skalerbare metoder og effektmålinger.

Et systematisk review-studie peger på behovet for flere videnskabelige studier (Bukhave et al, 2025), men hvad tænker fagpersonerne i denne ”business of doing good”? Hvilke nye faglige og personlige krav stiller det til medarbejderne på biblioteker, museer og teatre? Hvilke udfordringer giver det at prioritere arbejdet med sårbare mennesker? Risikerer
kulturinstitutionerne at miste deres profil som heterotopiske steder, som giver adgang til
fantasiverdener og følelser parallelt med et intenst hverdagsliv? Er trivselsdagsordenen en
instrumentalisering af kultur, æstetik og oplevelser? Har vi gang i noget nyt eller hælder vi
gammel vin på nye flasker 바다 탐험대 옥토넛 시즌4 더 파이널?

Med dette call søger Tidsskriftet Kulturstudier at få belyst måder, hvorpå den danske
kultursektor praktiserer ”kultur og trivsel”. Og vi stiller spørgsmålet: Hvem trives bedst ved trivselsdagsordenen i kultursektoren?

Praktisk:
Bidrag kan være af diskuterende art, mellem 1500 og 2500 ord og gerne med en
kulturhistorisk og kulturanalytisk vinkel.
Vi modtager artikler på dansk, engelsk, norsk og svensk.

Deadline:
Deadline for færdige artikler er 15. januar 2027. Bidragene bliver herefter redaktionelt fagfællebedømt og udkommer sammen med Kulturstudiers omnibusnummer i juni 2027.

Fokussektionens redaktion består af:
Laura Skouvig (Københavns Universitet)
Søren Lau Møllegård (Middelfart Museum/MIND)
Anne Katrine Kleberg Hansen (Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering)

Referencer:
Knoop, H. H. (2026). En fast borg i udvikling: Biblioteker fremmer trivsel i Randers, Viborg og Holstebro. (1 udg.) Randers Bibliotek. https://www.randersbib.dk/sites/default/files/2026-01/Biblioteker%20fremmer%20trivsel_MAXI%20rapport_web_29.01.26.pdf

Bukhave, E 스카이림 성모드 다운로드. B., Creek, J., Linstad, A. K., & Frandsen, T. F. (2025). The effects of crafts-based interventions on mental health and well-being: A systematic review. Australian Occupational Therapy Journal, 72(1), e70001. https://doi.org/10.1111/1440-1630.70001

Læs mere om tidsskriftet her: http://tidsskriftetkulturstudier.dk/om-kulturstudier/

Artikler og spørgsmål vedrørende bidrag sendes til: kontakt.kulturstudier@gmail.com

Tidsskriftet Kulturstudier søger bidrag til temanummeret 2026

• Monumenters hverdagsliv

• Kulturstudier, temanummer, efterår 2026

Monumenter har altid været et problem, men lige meget hvor ofte vi har udfordret, udvisket, nedrevet eller glemt dem, bliver vi ved med at skabe dem på ny. (Bass 2024) I de seneste år har mindesmærker og statuer i det offentlige rum genvundet og genfundet politisk og social opmærksomhed. Bevægelser som #MeToo og #BlackLivesMatter har været med til at (gen)antænde debatten om den monumentale kulturarv som et markant udtryk for kolonial, social og racial ulighed i fortid og nutid, herunder bredt understøttede initiativer til at imødegå monumentlandskabets repræsentative skævhed ved at rejse nye statuer af kvinder, migranter, arbejdere og andre underrepræsenterede grupper i mindekulturen og kunsten i det offentlige rum. I selve denne bevægelse rejser der sig nogle interessante spørgsmål.

Skal de nye monumenter efterligne fortidens mere eller vellignende bronzeskulpturer på plint, eller giver de mulighed for at genopfinde og gøre op med de traditionelle formater?  Er det overhovedet meningsfuldt at blive ved med at hædre og ophøje individer på denne vis? Og hvad sker der med monumenterne efter indvielsen, når den første opstandelse har lagt sig?

Hvad er i det hele taget et monument? Hvordan adskiller monumenter sig fra mindesmærker og erindringssteder 한글 손글씨 폰트 다운로드? Og hvordan former monumenter de rum, de befinder sig i, og de liv, der omgiver dem? Inspireret af de senere års innovative forskning i monumenter, mindesmærker og kunst i det offentlige rum og den intensiverede problematisering og politisering af monumentets, skulpturens og mindesmærkets genrer og budskaber vil vi i dette temanummer sætte spot på monumenters hverdagsliv i et kulturhistorisk lys. Begrebet ”monumenters hverdagsliv” er formet i dialog med 1800- og 1900-tallets kombination af massiv byudvikling og den statuemani, der gjorde opstillingen af monumenter og mindesmærker i det offentlige rum til en helt central del af de moderne nationalstaters og storbyers scenografi og dannelsesprocesser. Kurateringen af byens rum som en scene for fejringen af nationens helte og martyrer blev en integreret del af byudviklingen og et mål for den enkelte bys prestige og pragt i konkurrencen med verdens øvrige metropoler. I København er mere end halvdelen af byens nuværende statuer og mindesmærker opstillet i perioden 1870-1930. Men hvordan blev monumentaliseringen oplevet og modtaget i pressen og hos den almindelige befolkning? Og hvordan er monumenterne blevet anvendt og genfortolket af senere generationer?

Bidrag til temanummeret kan for eksempel undersøge modtagelsen og brugen af monumenter som private og politiske mødesteder, som fikspunkter i borgernes individuelle eller kollektive ruter gennem byen, som medskabere af konkrete byrum, som bærere af personlige eller generationelle minder og fortællinger, som lærreder for alternative budskaber og betydninger eller som knudepunkter i det administrative og infrastrukturelle netværk, der binder byer og lokalsamfund sammen c# url 파일 다운로드. Fra interventioner, graffiti, påklædning og andre former for fysisk appropriation til medialisering af monumenter i film, fotos og reklamer.
Bidrag kan også forholde sig til studiet monumenternes hverdag på et metodisk og teoretisk plan, herunder sammenhænge i begrebsdannelsen omkring monumenter, statuer, mindesmærker og kunst i det offentlige rum.

Endelig kan bidrag bevæge sig bag om monumenternes offentlige fremtoning og ned i det morads af beslutningsprocesser og driftsspørgsmål, der ligger bag udviklingen og opretholdelsen af monumenter og kunst i byens rum. Fra konkurrencer og placeringsdiskussioner til restaurerings- og vedligeholdelsespraksisser.

Temanummeret redigeres af Jakob Ingemann Parby, museumsinspektør og seniorforsker, Københavns Museum, Ida Hornung Havgaard, phd.-stipendiat, Københavns Museum/Københavns Universitet, Terne Nanna Thorsen, post. doc, Københavns Universitet og Lone Ree Milkær, kulturforsker og phd. fra Bergen Universitet

• • • Deadlines:

Deadline for abstracts (min ½ side): 6. januar 2026
Forfatterseminar: primo marts 2026
Deadline for færdige artikelbidrag: 16. juni 2026
Peer review: medio august
Deadline for reviderede artikler: primo oktober
Udgivelse: 15 whl download. december 2026

• Læs mere om tidsskriftet og find skrivevejledning på http://tidsskriftetkulturstudier.dk/om-kulturstudier/Abstracts – og eventuelle spørgsmål – sendes til: kontakt.kulturstudier@gmail.com

• • • • Litteraturforslag:
• Marisa Anne Bass: The Monument’s End: Public Art and the Modern Republic. Princeton University Press, 2024
• Simon Gunn, og R. J. Morris, (eds.): Identities in Space. Contested Terrains in the Western City since 1850. Aldershot, 2001.
• Andrew M. Shanken: The Everyday Life of Memorials. Princeton University Press, 2022.
• Anne Petterson: “The monumental landscape from below: public statues, popular interaction and nationalism in late nineteenth-century Amsterdam”, Urban History, 2019, 46(4), 722-746.
• H. Rausch, “Staging realms of the past in 19th-century Western Europe: comparing monumental strategies of middle-class nationalists”, East Central Europe, 36 (2009), 37–62.
• Quentin Stevens and Karen A. Franck: Memorials as Spaces of Engagement – Design, Use and Meaning Routledge, 2016.
• W. Whyte, and O 나쁜 녀석들 더 무비. Zimmer (eds.): Nationalism and the Reshaping of Urban Communities, 1848–1914, Basingstoke, 2011.

Omnibusnumre

• • • • Omnibusnumre udkommer en gang årligt og består af indsendte artikler. Kulturstudier modtager bidrag året rundt, dog kun færdige artikler, ikke synopser. Bidraget må dog ikke tidligere være blevet publiceret, og det er heller ikke sendt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.

Retningslinjer til forfattere

• • • • Artiklernes længde er på 15-25 sider à 2400 anslag, eksklusiv illustrationer, og er i et Microsoft Word eller RTF format. Teksten er skrevet med 1½ linjeafstand, benytter en 12-punktsskrifttype og anvender kursiv i stedet for understregning (med undtagelse af. URLadresser).

        Illustrationer: Det skal angives, hvor illustrationer, figurer og tabeller skal placeres i teksten, men disse skal sendes separat og ikke integreres i selve teksten Youku download. Der opereres med tre skriftniveauer: Titel (evt. med undertitel), afsnitsoverskifter og brødtekst. Det er således ikke muligt at bruge to niveauer af afsnitsoverskifter. Vil man fremhæve enkelte ord, benyttes brødskriftens kursiv. Som henvisning benyttes slutnoter (ikke fodnoter), der placeres efter tegnsætning (typisk punktum).

        Artiklens litteraturliste opbygges alfabetisk. Henvisninger opbygges på denne måde, hvis der er tale om en bog: Forfatter (efternavn, fornavn) udgivelsesår (evt. opr. udgivelsesår): Bogens titel i kursiv. Forlag, evt. by/sted. Bygger artiklen på ikke-publicerede kilder skal artiklen rumme en liste over „Utrykte kilder”. Henvisninger til kilder i teksten indsættes med slutnoter. I noten angives kildens navn samt en evt. udspecificering af hvor i kilden den relevante oplysning er fundet 삼국지13 독음패치 다운로드. Henvises der til websteder, så skal disse angives, ligesom datoen for, hvornår webstedet er benyttet.

        Forfatteren bør vedhæfte en kort manchet, der sammenfatter artiklens indhold og formål, ligesom forfatterne bedes angive fagområde, keywords samt tidsmæssig, geografisk og emnemæssig afgrænsning for artiklen. Forfatterne bedes ligeledes angive uddannelse, institutionel tilknytning samt angive eventuelle hovedværker i forfatterskabet.

        Abstract: Artiklen skal afsluttes med et kort dansk resumé, som tidsskriftet får oversat til engelsk.

      • Forfatterne opfordres til selv at komme med illustrationsforslag samt sørge for rettighederne hertil. Det er muligt at udgive eventuelle lydfiler, videoer, databaser og illustrationer som ekstramateriale til artiklen. Disse bør dog sendes separat fra artiklen.

Download skrivevejledning

• • • Dansk version: Skrivevejledning 2025
    • English version: House Style for Cultural Studies