Call for papers

Kulturstudier udkommer skiftevis som temanummer, hvor artiklerne omhandler et overordnet emne, og som omnibusnummer med fokussektion. Du er altid velkommen til at indsende omnibusartikler indenfor tidsskriftets fagområder til redaktionen, som efterfølgende vil tage stilling til hvorvidt og hvornår de kan trykkes efter fagfællebedømmelse og redaktion. Bidrag kan være på max 10.000 ord og være på dansk, norsk, svensk eller engelsk, idet vi foretrækker nordiske sprog. Se i øvrigt skrivevejledning. Artikler indsendes til kontakt.kulturstudier@gmail.com.

Nedenfor kan du se aktuelle calls for fokussektioner og temanumre samt en oversigt over allerede planlagte temanumre og fokussektioner.

Numre på vej:

2026:2 Temanummer: Monumenters hverdagsliv (i produktion, udkommer i december 2026)
2027:1 Fokussektion: Kultur og trivsel (aktuelt call)
2027:2 Temanummer: Forgængelighed (aktuelt call)

BEMÆRK: Næste omnibusnummer forventes at udkomme i juni 2027 초보운전 다운로드. Send dit artikelforslag til os senest d. 15. januar 2027.

Tidsskriftet Kulturstudier søger bidrag til temanummeret 2027

• Forgængelighed

• Kulturstudier, temanummer, december 2027

Forgængelighed er et grundvilkår. At tiden går, er en fundamental menneskelig erfaring, der kan manifesteres i aldring, rynker, kroppens værken eller at miste sine nære. Forgængeligheden kan søges sinket, og der er hele industrier, der lever af at give illusionen om evig ungdom næring eller endda forsøger at skabe mulighed for at give afdøde et efterliv gennem digitale avatarer og kunstig intelligens. Forgængeligheden er dog ikke kun et grundvilkår for menneskelige aktører, den gør sig også gældende i relation til ikke-menneskelige aktører, der eksisterer i tid og formes af tidens gang.

Som samfund forhandler vi løbende, hvordan vi skal håndtere livets forgængelighed. Hvor livets forgængelighed før var integreret i en lang række synlige og nærværende både religiøse og sekulære ritualer, hævder nogle, at døden nu er blevet et større tabu end sex. Andre påpeger behovet for et nyt sprog for sorg og savn i en tid, hvor sociale medier udtynder traditionelle og analoge socialiteter. Dødsdoulaer promoverer ”den gode død”, longevity-eksperter har opskriften på at udskyde døden og AI-genererede sorgrobotter forlænger de dødes tilstedeværelse hinsides det biologiske liv, mens skovbegravelser kan indfælde den forgængelige krop i naturens evige cyklus 다운로드. Forgængelighed nyder også aktuel opmærksomhed i populærkulturen med TV-programmer som Det Sidste Ord eller bogen Død – 20 fortællinger om at leve (Agger 2025).

Men forgængelighed er mere end afslutningen på det enkelte menneskeliv. Vi taler også om en døende verdensorden. Med Ruslands invasion af Ukraine og Donald Trumps trusler om at overtage Grønland fremstår nationalstater og territorial suverænitet som skrøbelige konstruktioner, og den regel-baserede verdensorden – med NATO, FN, internationale traktater mm. – synes i forfald. Samtidig smelter indlandsisen, arter uddør og klimaangst og klimasorg er grundtoner verden over, særligt blandt dele af den yngre generation. Også på hverdagsniveau håndterer vi forgængelighed i form af udløbsdatoer og bedst-før på vores madvarer, mens andre hverdags-materialiteters varighed – som fx den allestedsnærværende mikroplastik – udgør problemer i deres uforgængelighed. Det synes indlysende, at vi lever i en verden, der ikke blot er i forandring, men også under afvikling. Forgængeligheden er et vilkår, der kræver fornyet refleksion 바다 탐험대 옥토넛 시즌4 더 파이널.

Forgængelighed som tematik er på ingen måde ny for den kulturhistoriske og etnografiske forskning. Dødens kulturhistorie er bl.a. behandlet af mentalitetshistorikeren, Philippe Aries l’Homme devant la mort (1977) og både den etnologiske, folkloristiske og antropologiske faghistorie er gennemsyret af ambitioner om at dokumentere levevis, der blev opfattet som uddøende – det være sig de førindustrielle bondesamfunds livsformer og traditioner eller beskrivelser af indfødte folks uvægerlige møde med deres undergang, fx Levi-Strauss’ Tristes Tropique (1955). Hvordan forholder de faghistoriske kanondannelser og paradigmer sig til spørgsmål om forgængelighed? Hvordan kan vi forstå frygten for kulturel uddøen, kulturel homogenisering eller kulturel modstandskraft? Hvilke perspektiver kan vi finde kulturhistorisk og etnografisk til at reflektere over forgængeligheden og dens skiftende betydning i de livsverdener, vi udforsker?

Forgængelighed peger helt centralt på tidens gang og vi inviterer hermed til en udforskning af forgængelighed i lyset af, at tiden selv synes udfordret i lyset af de nutidige kriser, krige, pandemier, klimaforandringer og katastrofer, vi dagligt må forholde os til (jf. Chakrabarty 2021). En tematisering af forgængelighed giver hermed mulighed for at diskutere beslægtede begreber og rimer på andre igangværende samtaler om forfald, ruiner og ødelæggelse 스카이림 성모드 다운로드. Forgængelighed taler til disse tematiseringer, men tillader en accentuering af tidens gang, og de forskellige muligheder den både åbner og lukker.

Med dette temanummer inviterer vi til både kulturhistoriske og etnografiske bidrag, der undersøger og diskuterer: hvordan mennesker før og nu forstår, forvalter og forhandler forgængelighed i forskellige sammenhænge – det være sig kroppens, hverdagsobjekternes, familiens, kulturens, nationens, naturens eller planetens forgængelighed – og hvordan forgængelighed opleves, artikuleres, materialiseres og praktiseres i hverdagen, i offentlige diskurser og individuelle fortællinger.

Vi modtager artikler på dansk, norsk, svensk – og engelsk.

Temanummeret redigeres af gæsteredaktørerne Andreas Bandak og Ida Hartmann (Tværkulturelle og Regionale Studier, KU) i samarbejde med Tine Damsholt (redaktionen for Kulturstudier).

Deadlines:
Deadline for abstracts (min ½ side): 1. december 2026

Forfatterseminar i april 2027 (deadline for udkast hertil 31. marts 2027).

Færdigt manuskript til fagfællebedømmelse afleveres: 25. juni 2027

Endelig deadline efter peer-review og redaktion: 1. oktober 2027

Udgivelse: 15. december 2027

Læs mere om tidsskriftet og find skrivevejledning på http://tidsskriftetkulturstudier.dk/om-kulturstudier/

Abstracts og eventuelle spørgsmål sendes til: kontakt.kulturstudier@gmail.com

Referencer:
Agger, Anders (2025):
Aries, Philippe (1977/1982): The Hour of Our Death – The Classic History of Western     Attitudes Toward Death Over the Last One Thousand Years 한글 손글씨 폰트 다운로드. Knopf Doubleday Publishing Group.
Chakrabarty, Dipesh (2021): The Chronopolitics of the Anthropocene: The pandemic and     our sense of time.
Flohr Sørensen, Tim (2018): ‘En fortælling om to kirkegårde – forfald og erindring på     psykiatriske hospitalers gravpladser’,
Freud, Sigmund (1916/1957): ‘On Transience’, Works of Sigmund Freud, James Strachey     et al (eds) London: The Hogarth Press.
Hage, Ghassan ed. (2021):
Lear, Jonathan (2022): Imagining the End. Mourning and Ethical Life. Cambridge, MA:     The Belknap Press of Harvard University Press.
Levi-Strauss, Claude (1955): Tristes Tropiques, Librairie Plon.

Tidsskriftet Kulturstudier søger bidrag til fokussektion i omnibusnummeret 2027

• Kultur og trivsel

• Kulturstudier, omnibusnummer, forår 2027

Tidsskriftet Kulturstudier inkluderer en fokussektion i sit årlige omnibusnummer, som bidrager til nye faglige diskussioner inden for kulturhistorie og kulturanalyse.

Til foråret 2027 efterlyser vi diskuterende essays, som forholder sig til konkrete eksempler og refleksioner over hvordan trivselsspørgsmål indgår i daglig praksis, eller hvordan ønsket om at modvirke mistrivsel påvirker dagsordener i kultursektoren c# url 파일 다운로드.

Kultur og trivsel
Trivsel og mistrivsel afføder mange projekter i kultursektoren i disse år. En nylig rapport
(Knoop, 2026) peger på folkebibliotekernes betydning som lavintensive mødesteder, som
faciliterer meningsfuldhed og ro for unge i mistrivsel såvel som voksne, som blot har brug for et pusterum fra hverdagens stress og jag. SVM-regeringen etablerede kulturpas og
kulturpasforløb for unge uden for fællesskaber – en ordning, som det nye regeringsgrundlag ønsker at udvide og udvikle. Derudover er der økonomisk støtte og både folkelig og politisk legitimitet at hente, når kulturinstitutionerne ønsker at medvirke til at løse ”mistrivselskrisen” og skabe resonans mellem institutioner og brugere – gerne med ”nye” målgrupper som demente, psykisk sårbare eller unge.

Terapeutisk begynder kultur og kreativ udfoldelse også (atter) at rime på mental sundhed – både ved begreber som ”resiliens” og i form af konkrete indsatser i mere eller mindre
psykiatriske sammenhænge, hvor der forskes i de gavnlige virkninger ved kreativ udfoldelse. Craftpsykologien strikker videre på erfaringerne fra 1970’ernes psykiatriske
beskæftigelsesterapi, som forhandles, forvandles og folkeliggøres i et hav af eksperimenter og aktiviteter, imens der samtidig efterspørges skalerbare metoder og effektmålinger.

Et systematisk review-studie peger på behovet for flere videnskabelige studier (Bukhave et al, 2025), men hvad tænker fagpersonerne i denne ”business of doing good” whl download? Hvilke nye faglige og personlige krav stiller det til medarbejderne på biblioteker, museer og teatre? Hvilke udfordringer giver det at prioritere arbejdet med sårbare mennesker? Risikerer
kulturinstitutionerne at miste deres profil som heterotopiske steder, som giver adgang til
fantasiverdener og følelser parallelt med et intenst hverdagsliv? Er trivselsdagsordenen en
instrumentalisering af kultur, æstetik og oplevelser? Har vi gang i noget nyt eller hælder vi
gammel vin på nye flasker?

Med dette call søger Tidsskriftet Kulturstudier at få belyst måder, hvorpå den danske
kultursektor praktiserer ”kultur og trivsel”. Og vi stiller spørgsmålet: Hvem trives bedst ved trivselsdagsordenen i kultursektoren?

Praktisk:
Bidrag kan være af diskuterende art, mellem 1500 og 2500 ord og gerne med en
kulturhistorisk og kulturanalytisk vinkel 나쁜 녀석들 더 무비.
Vi modtager artikler på dansk, engelsk, norsk og svensk.

Deadline:
Deadline for færdige artikler er 15. januar 2027. Bidragene bliver herefter redaktionelt fagfællebedømt og udkommer sammen med Kulturstudiers omnibusnummer i juni 2027.

Fokussektionens redaktion består af:
Laura Skouvig (Københavns Universitet)
Søren Lau Møllegård (Middelfart Museum/MIND)
Anne Katrine Kleberg Hansen (Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering)

Referencer:
Knoop, H. H. (2026). En fast borg i udvikling: Biblioteker fremmer trivsel i Randers, Viborg og Holstebro. (1 udg.) Randers Bibliotek. https://www.randersbib.dk/sites/default/files/2026-01/Biblioteker%20fremmer%20trivsel_MAXI%20rapport_web_29.01.26.pdf

Bukhave, E. B., Creek, J., Linstad, A. K., & Frandsen, T. F. (2025). The effects of crafts-based interventions on mental health and well-being: A systematic review. Australian Occupational Therapy Journal, 72(1), e70001. https://doi.org/10.1111/1440-1630.70001

Læs mere om tidsskriftet her: http://tidsskriftetkulturstudier.dk/om-kulturstudier/

Artikler og spørgsmål vedrørende bidrag sendes til: kontakt.kulturstudier@gmail.com

Omnibusnumre

• • • • Omnibusnumre udkommer en gang årligt og består af indsendte artikler Youku download. Kulturstudier modtager bidrag året rundt, dog kun færdige artikler, ikke synopser. Bidraget må dog ikke tidligere være blevet publiceret, og det er heller ikke sendt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.

Retningslinjer til forfattere

• • • • Artiklernes længde er på 15-25 sider à 2400 anslag, eksklusiv illustrationer, og er i et Microsoft Word eller RTF format. Teksten er skrevet med 1½ linjeafstand, benytter en 12-punktsskrifttype og anvender kursiv i stedet for understregning (med undtagelse af. URLadresser).

        Illustrationer: Det skal angives, hvor illustrationer, figurer og tabeller skal placeres i teksten, men disse skal sendes separat og ikke integreres i selve teksten. Der opereres med tre skriftniveauer: Titel (evt. med undertitel), afsnitsoverskifter og brødtekst. Det er således ikke muligt at bruge to niveauer af afsnitsoverskifter 삼국지13 독음패치 다운로드. Vil man fremhæve enkelte ord, benyttes brødskriftens kursiv. Som henvisning benyttes slutnoter (ikke fodnoter), der placeres efter tegnsætning (typisk punktum).

        Artiklens litteraturliste opbygges alfabetisk. Henvisninger opbygges på denne måde, hvis der er tale om en bog: Forfatter (efternavn, fornavn) udgivelsesår (evt. opr. udgivelsesår): Bogens titel i kursiv. Forlag, evt. by/sted. Bygger artiklen på ikke-publicerede kilder skal artiklen rumme en liste over „Utrykte kilder”. Henvisninger til kilder i teksten indsættes med slutnoter. I noten angives kildens navn samt en evt. udspecificering af hvor i kilden den relevante oplysning er fundet. Henvises der til websteder, så skal disse angives, ligesom datoen for, hvornår webstedet er benyttet.

        Forfatteren bør vedhæfte en kort manchet, der sammenfatter artiklens indhold og formål, ligesom forfatterne bedes angive fagområde, keywords samt tidsmæssig, geografisk og emnemæssig afgrænsning for artiklen. Forfatterne bedes ligeledes angive uddannelse, institutionel tilknytning samt angive eventuelle hovedværker i forfatterskabet.

        Abstract: Artiklen skal afsluttes med et kort dansk resumé, som tidsskriftet får oversat til engelsk.

      • Forfatterne opfordres til selv at komme med illustrationsforslag samt sørge for rettighederne hertil. Det er muligt at udgive eventuelle lydfiler, videoer, databaser og illustrationer som ekstramateriale til artiklen. Disse bør dog sendes separat fra artiklen.

Download skrivevejledning

• • • Dansk version: Skrivevejledning 2026
    • English version: House Style for Cultural Studies