Dansk Skolemuseum 2008. Kommission Odense Universitetsforlag.
I palmernes skygge er en antologi over skolernes historie i Dansk Vestindien. Lad det være sagt med det samme, at det er en læseværdig sådan. Emnet i sig selv har ikke været meget belyst, men de senere års opblomstring i kolonihistorisk forskning har også afkastet ny viden indenfor dette felt 킹스맨 골든서클 자막 다운로드. Og, kære læser: forekommer emnet måske lidt snævert, så tager De ganske fejl. Her er lange linjer, stort drama, gode hensigter og afspejlinger af de til enhver tid herskende internationale idealer for skoler og, det giver sig selv, synet på, hvorledes man opfostrer både ordentlige mennesker og sikrer koloniens bestående som en del af riget.
Skolerne, fra de ældste missionsskoler til de seneste grund- og mellemskoler samlet i et egentligt dansk, offentligt skolevæsen, udfyldte mange roller, nogle mere udtalt på givne tidspunkter end andre ie7 download. Skolerne anvendtes til mission, til (moralsk) disciplinering, til at lære færdigheder som at skrive eller regne, som forberedelse til frigivelsen af slaverne, til forsøg på at knytte kolonier og moderland tættere sammen og meget mere dertil. Og skolerne var vævet sammen med øernes brogede historie langt fra Danmark, hvor kolonimagten kun var en blandt flere påvirkninger af skolevæsenet 다운로드. Foruden Danmark optrådte sorte og hvide lokale interessenter og personligheder. Der var medlemmer af lutherske trossamfund, anglikanere, reformerte af mange slags, katolikker og jøder blandet ind i skolevæsenet i Dansk Vestindien.
Antologier kan til tider være vanskelige at læse, men I palmernes skygge griber det hele pædagogisk an med en kronologisk fremadskriden, der ikke tages så bogstaveligt, at den bliver en spændetrøje 다운로드. Efter en kort generel indledning om Dansk Vestindien ved Ole Feldbæk sættes scenen yderst kompetent af Luise Sebros artikel Brødremenigheden i Dansk Vestindien – mission som formidler af europæisk kultur med en gennemgang af brødremenighedens missionsvæsen i de fleste af de danske kolonier, således også i Vestindien, idealer og praksis. Herefter bliver vi præsenteret for væsentlige personer i øernes skolehistorie, for væsentlige pædagogiske ideer, for forholdet mellem sort og hvid, og for kampen om en skole i det hele taget Free download of KakaoTalk pc. Vidste De for eksempel, at de såkaldte Lancasterskoler i Dansk Vestindien, som var højeste pædagogiske mode i det tidlige 1800-tal, ikke blot var tæt på lignende institutioner i København, men grundet øernes mangesidede forbindelser også i intim kontakt med pædagogikkens arnested England, som det fremgår af Jesper Eckhardt Larsens artikel Landcasterskolerne i Dansk Vestindien og Julie Fryd Johansens Landskolerne – Skoler for slavebørn på landet? Eller at den tidligere lærer ved Varde Realskole og bestyrer af Esbjerg Realskole Rübner-Petersen, som var øernes skoledirektør 1907-1917, målrettet forsøgte af knytte øernes meget blandede befolkning til Danmark, men jo måtte opgive ved salget af øerne, som det fremgår af Keld Grinder-Hansens meget velskrevne artikel Danskhed og didaktik i Dansk Vestindien 다운로드?
Med til læselysten hører, at næsten alle artiklerne er forholdsvis kortfattede, ligesom der er en pæn illustreringsgrad. Foruden de nævnte beretter Eva Frellesvig om rektor Hans West i det sene 1700-tal, Jørgen O. Bjerregaard om skoledirektør O. F. Bache i slutningen af 1800-tallet og Karen Munk-Nielsen om den afro-caraibiske dansk-vestindiske lærer Victor Cornelius i tiden omkring 1900 다운로드. Nogle artikler er analytiske, nogle er mere en fremadskridende fortælling, men generelt holdes et højt niveau. Dog kunne et par af forfatterne godt have brugt en mere aktiv redaktion. F.eks. er Rune Clausens artikel om Sort og hvid i Dansk Vestindien – lærerne Frederik MacFarlane og David Hamilton Jackson angivet som et forstudie til speciale i historie, og bedømt som et sådant af meget fin kvalitet, men i sammenhængen måske lovlig detaljerig og præget af netop søgning efter specialemateriale 다운로드. Det hjælper dog på sagen, at Rune Clausen så absolut kan skrive læseværdigt. Åse Højlund Nielsen undskylder ligefrem i sin artikel om Vestindiske elever i danske skoler i sin note fire sit materiales beskaffenhed, som der for mig at se nu ikke er noget i vejen med; måske også en arv fra det speciale om emnet, som forfatteren skrev i 1996.
Et andet forhold i antologien kunne være irriterende, men er det modsatte. Antologien – det er jo et skolemuseum, der udgiver – bryder artikelrækken på skolebogsmanér af faktabokse på de rette steder med oplysning om demografi og økonomi på øerne, om forholdet til Kronen, om slaveriet, og om forestillinger om et offentligt skolevæsen sidst i perioden 품행제로 다운로드. For en læser, der måske ikke helt har alle data omkring øernes særlige historie present, virker boksene godt. Til gengæld virker det helt uforståeligt, at ikke er en forfatterliste i bogen. En antologi med tre redaktører og ikke mindre end ti forfattere tilsiger dog en præsentation af, hvem det nu lige er, man har for sig.
De nævnte forbehold er dog skønhedspletter på en læseværdig, spændende og vellykket antologi, som hermed være anbefalet til alle både med interesse for kolonihistorie, for skolehistorie, og for kulturkontakt og –konflikt, ja for alle med interesse i historie og samfundsforhold overhovedet 다운로드.