Anmeldelser

Forlaget Broberghus, 2007. 116 s., ill. 168,00 kr.

Siden udgivelsen af Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smiths anmelderroste Under hagekors og Dannebrog: Danskere i Waffen-SS 1940-45 i 1998 har det danske bogmarked set en række bogudgivelser om de danskere, der under Den anden Verdenskrig valgte at gå i tysk tjeneste eller på anden vis krydsede den berømte kridtstreg. Mikkel Kirkebæks Schalburg-biografi Schalburg: en patriotisk landsforræder (2008), den af John T. Lauridsen redigerede antologi Over stregen – under besættelsen (2007) og Bundgaard Christensen, Poulsen og Smiths Dagbog fra Østfronten (2005) er blot nogle af de senere års mere væsentlige udgivelser om emnet.

Med sin beretning om Aage Th. Mariegaard har den pensionerede folkeskolelærer Birthe Helledie føjet endnu en bog til listen af bøger over de danskere, der valgte forkert under besættelsen 다운로드. Og Aage Th. Mariegaard valgte i den grad forkert. Efter sin indsats i Frikorps Danmark på Østfronten blev han fra sensommeren 1944 medlem af den berygtede dansk-tyske terrorgruppe, Peter-gruppen. Fra årsskiftet 1943-44 og frem til befrielsen stod gruppen bag 90 clearingsmord, lige som den stod i spidsen for den materielle modterror, schalburgtagen. Syv af gruppens ti danske medlemmer blev efter krigen dømt til døden for deres forbrydelser, heriblandt Aage Th. Mariegaard, der blev dømt for sin medvirken ved ti mord og 32 schalburgtager, der kostede yderligere seks personer livet 다운로드.

Helledie skriver i bogens indledning, at det ikke er bogens formål at tage parti for eller imod Aage Th. Mariegaard og hans handlinger, men blot at forklare baggrunden for, at hans kun 25 år lange liv fik en så skæbnesvanger bane, som det gjorde. Lykkes det så for Helledie at give et fyldestgørende billede af, hvorfor Aage Th. Mariegaard fra landsbyen Tømmerby i Vendsyssel udviklede sig til terrorist og massemorder? Ikke helt. Helledie pointerer med rette, at opvæksten i et nazistisk miljø (faderen, moderen og flere familiemedlemmer var medlemmer af DNSAP) måtte sætte sit uheldige præg på en ung mand 다운로드. Men Helledie placerer gennem hele fremstillingen ansvaret for udviklingen på nogle andre end hovedpersonen selv. De centrale valg i Aage Th. Mariegaards liv (tilslutningen til nazismen, hvervningen til Frikorps Danmark og indlemmelsen i Peter-gruppen) tages, ifølge Helledie, ikke af Mariegaard selv, men er valg, som han blev “lokket”, “hjernevasket” eller “tvunget” til at tage. Herved fratager Helledie reelt Mariegaard, som forfatteren ellers omtaler som både dygtig og godt begavet, for ansvaret for sine handlinger. Nogen selvstændig vilje har han ikke, skal vi tro forfatteren. Det er naturligvis en hverken rimelig eller rigtig antagelse.

Grundlaget for bogen er forfatterens samtaler med en række unavngivne personer, bl.a 세틀러 다운로드. nogle af Aage Th. Mariegaards familiemedlemmer, kombineret med hvad der mest af alt ligner en tilfældig og lemfældig omgang med den besættelseslitteratur, som den lokale bibliotekar har kunnet fremskaffe. I litteraturlisten bagerst i bogen finder man, som det bør foventes, relevante standardværker af velrenommerede forskere (bl.a. Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith, Mikkel Kirkebæk, Henrik Lundtofte, Henning Poulsen og Ditlev Tamm) medtaget. Men relevante værker glimrer også ved deres fravær på litteraturlisten. Når emnet for bogen nu er en ung, overbevist dansk nazists liv og skæbne, kunne forfatteren for eksempel med fordel have bladret lidt i John T ms office 2010 크랙. Lauridsens Dansk nazisme 1930-45 – og derefter (2002). Hvordan forfatteren (og bibliotekaren) har kunnet overse dette værk, er lidt af en gåde. På litteraturlisten findes desuden en del besættelseslitteratur af tvivlsom kvalitet såsom V. Rauer Bergstrøms Hellere hertug i Helvede, Oluf Krabbes Danske soldater i kamp på Østfronten 1941-1945, Frederik Strands Førerens germanske arm og flere værker af Erik Haaest. Forfatterens ukritiske brug af disse værker går som en rød tråd igennem fremstillingen og skinner også igennem i sprogbrugen, hvor læseren til tider kan komme helt i tvivl om, hvorvidt ordvalget er Birthe Helledies, Erik Haaests eller SS-officeren Oluf Krabbes 다운로드.

Bogen er ikke udstyret med noteapparat, så det er umuligt at kontrollere forfatterens mange og til tider flyvske påstande. Der er ellers rigtig meget, denne anmelder gerne havde set en eller form for dokumentation for. Det drejer sig for eksempel om den for fortællingen så ganske centrale påstand, at Mariegaard ville blive likvideret, hvis han ikke gik med i Peter-gruppen (s. 71). En overbevist ung nazist som Mariegaard med erfaring fra Østfronten kunne man nok finde anvendelse til andre steder, skulle man mene. Det manglende noteapparat gør store dele af bogen praktisk talt uanvendelig for såvel den professionelle bruger som den alment interesserede læser, som gerne vil være sikker på, at det faktuelle er i orden 오페라 모바일 에뮬레이터 다운로드. Det kan læseren desværre langt fra være med Helledies bog. Bogen er nemlig fyldt med irriterende småfejl og mangel på præcision fra forfatterens side, som der her blot skal gives nogle få eksempler på. DNSAP fik ikke 44.000 stemmer ved valget til Folketinget i 1939 (s. 15) men blot 31.000. En ansøger til Frikorps Danmark blev ikke nødvendigvis kasseret, fordi hans straffeattest var plettet (s. 18). En opgørelse fra det danske udenrigsministerium over de hvervede til Waffen-SS i 1943 viser, at mere end hver fjerde var tidligere straffet. Aage Th 다운로드. Mariegaard var med sine 18 år ikke én af de yngste frivillige i Frikorps Danmark (s. 18). Frivillige på 18 år var der mange af, og der var folk, der var yngre endnu. C. P. Kryssing blev efter sin afsked fra Frikorps Danmark ikke general i den tyske hær (s. 19) men generalmajor (SS-Brigadeführer) i Waffen-SS. Schalburgkorpset bestod ikke hovedsageligt af hjemvendte østfrontsfrivillige (s. 70). Faktisk var forbindelsen smal, som Anders Monrad Pedersen har dokumenteret, idet mindre end 10% af de menige i korpset kom fra tjeneste på Østfronten 다운로드. Hertil kommer, som tidligere nævnt, forfatterens egne tolkninger og vurderinger, der vidner om en beskeden indsigt i forholdene under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945.

Størst værdi i bogen har gengivelsen af en række stilehæfter, som Aage Th. Mariegaard skrev i Vestre Fængsel, mens han ventede på sin dom. I de 13 stilehæfter, hvoraf Birthe Helledie gengiver de fem i deres helhed, beretter Aage Th. Mariegaard om sin tid i Frikorps Danmark. Her får vi et indblik i en frivilligs oplevelser ved Østfronten – eller rettere de oplevelser fra soldatertiden, som han i efterrationaliseringens lys i fængselcellen valgte at dele med eftertiden – og det er bestemt ikke uinteressant læsning 의사요한 7회 다운로드. I stilehæfterne skriver Mariegaard intet om sin tid i Peter-gruppen, hvilket tilsyneladende undrer Helledie. Det bør det nu ikke gøre. Næppe mange mord- og terrorsigtede ville nedfælde deres synderegister på papir inden domfældelsen.

I bogens forord takker forfatteren en række personer for støtte og vejledning under skriveprocessen. Det er naturligvis en nobel gestus. Rosværdigt havde det også været, om en eller flere af disse personer havde udvist forfatteren den samme respekt og overtalt hende til at lade manuskriptet blive i skuffen, eller i det mindste til at få en person med en blot basal viden om besættelsestiden til at gennemlæse det, inden det udkom i bogform.

Aage Th. Mariegaards korte liv og skæbne er på ingen måde uinteressant. Havde beretningen om hans liv og færden været lagt i kompetente hænder, kunne den være blevet vellykket.