Anmeldelser

Grønland – en refleksiv udfordring 큐보스크래치 다운로드. Mission, kolonisation og udforskning. (red. Ole Høiris) Aarhus Universitetsforlag 2009. 368 s.

Grønland har i mere end 300 år været genstand for danske geopolitiske, økonomiske, kirkelige og videnskabelige interesser. De for europæere så fremmedartede forhold er i tidens løb blevet udforsket, beskrevet og vurderet, og det er der kommet en lang række værker ud af. Mange af disse fremstår i dag som milepæle i udforskningen af Grønland og det grønlandske samfund og som grundpillerne for meget af den forskning, der finder sted i dag. I antologien Grønland – en refleksiv udfordring anmelder tolv nutidige forskere hver et af disse værker.

Antologien omfatter følgende artikler (med den enkelte artikels forfatter i parentes):

Hans Egede: Det gamle Grønlands Nye Perlustration. 1741. (Mads Fægteborg)

Henric Christopher Glahn: Missionær i Grønland – Henric Christopher Glahns Dagbøger for Aarene 1763-64, 1766-67 og 1767-68. 1921. (Søren Thuesen)

Poul Egede: Efterretninger om Grønland, uddragne af en Journal holden fra 1721 til 1788. 1788. (Inge Kleivan)

H.J 다운로드. Rink: Om Aarsagen til Grønlændernes og lignende, af Jagt levende, Nationers materielle Tilbagegang ved Berøringen med Europæerne. 1862. (Ole Marquardt)

Gustav Holm: Etnologisk Skizze af Angmagssalikerne. 1888. (Ole Høiris)

Fridtjof Nansen: På ski over Grønland. 1890. (Henning Howlid Wærp)

William Thalbitzer: Bidrag til Eskimoernes Forhistorie. 1905. ((Ole Høiris)

Knud Rasmussen: Fra Grønland til Stillehavet. 1925-1926. (Kirsten Thisted)

Fin Gad; Grønlands Historie, bd. I-III. 1967, 1969, 1976. (Inge Seiding)

Valerij Vozgrin: Grenlandija i grenlandtsy. Grønland og grønlændere. 1984. (Aksel V. Carlsen)

Erik Holtved: Omkring den grønlandske retskrivning. 1962. (Robert Petersen)

I 1721 indledtes mere end to hundrede års dansk missionsarbejde og kolonisering i Grønland activex 파일 다운로드. Med grundlovsændringen i 1953 opnåede Grønland formel ligestilling med Danmark, men først med indførelse af Hjemmestyret i 1979 og Selvstyret i 2009 anes den reelle ligestilling en gang i fremtiden.

Men da Hans Egede i 1721 slog sig ned på en lille ø i skærgården ud for Nuuk Fjorden var det også startskuddet på snart 300 års udforskning af Grønland. Missionærer og kolonisatorer udarbejdede som de første en række beskrivelser af landet, befolkningen og det grønlandske samfund. Flere havde baggrund i oplysningstidens almindelige ønske om at beskrive og dermed forsøge at forstå omgivelser og samfund. Men samtidig søgte man gennem den opnåede viden og forståelse svar på nogle af de spørgsmål, som tilstedeværelsen i Grønland måtte stille, fx: Hvordan skal vi forstå dette folk? Hvordan skal vi missionere iblandt det? Hvordan skal vi beskrive det, civilisere det og kolonisere det? Udfordringerne i det daglige arbejde tvang således disse folk til at reflektere over det samfund, som de befandt sig i.

Så tog ekspeditionsmænd og videnskabsfolk over, og fokus ændrede sig. Det eskimoiske folks kulturelle særpræg, dets myter og fortællinger og også sproget blev genstand for undersøgelser og indsamlinger, beskrivelser og analyser. Nu forsøgte man, dvs. især danske og andre udenlandske forskere, blandt andet at spore den eskimoiske kulturs oprindelse og udbredelse, og i forlængelse heraf opstod efterhånden et videnskabeligt miljø 다운로드. Eskimologien blev en central del af den danske antropologi og gav stof til datidens kulturbegreb og diskussion af kulturernes veje og kulturelle mekanismer.

Inden for de senere årtier er publiceret flere historikere værker, der omfatter hele Grønlands 4.500-årige beboelseshistorie, eller som grundigt behandler centrale perioder i landets historie, ikke mindst problemstillinger i det 20. århundrede. Og arbejdet med Grønlands historie implicerer nærmest naturnødvendig inddragelse af dele af dansk kolonihistorie.

Set over de sidste 300 år har således en lang, lang række naturhistoriske og etnografiske beskrivelser, dagbøger, ekspeditionsberetninger og andre værker om Grønland, grønlænderne og grønlandske forhold har set dagens lys. Mange af disse er centrale værker, som indeholder nyttige oplysninger, og som derfor den dag i dag udgør en del af kildematerialet til forståelse af det grønlandske samfund og danske aktiviteter i Grønland i forskellige perioder. Men samtidig er disse værker selv genstand for grundige analyser og indgår således som kilder til forståelse af datidens tankegang blandt udforskere og beskrivere af det grønlandske samfund. Det handler denne antologi om!

Antologien består i korthed af 12 nutidige forskeres anmeldelse af tolv udvalgte værker, som alle beskæftiger sig med Grønland og grønlandske forhold. Antologiens redaktør Ole Høiris indleder med et forord, der på overskuelig vis sætter de udvalgte værker og deres forfattere ind i en såvel historisk som videnskabshistorisk kontekst og dermed skaber en samlet ramme for de tolv artikler. Artiklerne følger kronologisk efter det tidspunkt, det omhandlede værk er udkommet. De udvalgte værker og deres forfattere præsenteres, og der argumenteres for, hvorfor netop dette værk er valgt 산토끼 동요 다운로드. I de efterfølgende analyser gøres rede for de behandlede problemstillinger og herunder ikke mindst de refleksive udfordringer, som værkets forfatter i sin tid var stødt på i forbindelse med sit arbejde forud for og under udarbejdelsen af sin bog. Hver enkelt artikel kan ikke her behandles særskilt, men dog nogle eksempler.

Flere af de udvalgte værker fremstod i datiden mere eller mindre tydeligt som indlæg i den standende debat om, hvilken vej Danmark som kolonimagt skulle føre Grønland. Eksempelvis fremførte Knud Rasmussen samtidens dominerende og almindeligt accepterede holdning, at grønlænderne – eller eskimoerne, som de med datidens ordvalg blev benævnt – var et impulsivt og ureflekteret folkeslag, og at det var kolonimagtens opgave at føre dem gennem omstillingsprocessen frem til et moderne samfund. Rasmussen repræsenterer således ikke blot datidens kultursyn, men stiller politiske krav på vegne af den grønlandske befolkning. Han er således, som denne artikels forfatter Kirsten Thisted gør opmærksom på, med til at skabe grundlaget for opgøret mod den koloniale magt.

Et andet eksempel finder vi i Inge Seidings artikel om historikeren Finn Gad. Gad udgav i perioden fra 1967 til 1976 tre bind i en stort anlagt grønlandshistorie med hovedvægten lagt på dansk kolonihistorie, som han dog på grund af materialets omfang ikke nåede at færdiggøre. Seiding afdækker, hvordan Gad i sin fremstilling bygger på den grundopfattelse, at grønlænderne i kulturmødet udgjorde den svage part, og at det forhold, at de danske kolonister blev de dominerende og den grønlandske befolkning de dominerede parter i det koloniale forhold var resultatet af en kulturel mekanisme. Gads bøger udkom i en periode, hvor der i det grønlandske samfund var et stærkt opgør mod det skæve dansk-grønlandske forhold og en opbygning af en grønlandsk national selvforståelse, samtidig med at der i Danmark foregik et parallelt, men nok knap så stærkt, opgør med Danmarks selvforståelse som kolonimagt god 바람. Seiding ser Gads bøger som kommentarer til samtidens politiske strømninger og dermed også som kilde til det postkoloniale perspektiv.

De tolv anmeldelser giver et ganske godt overblik over den dansk-grønlandske historiografi, dog med hovedvægten lagt på den ældre del. Og skal man anke noget mod antologien, så er det det forhold, at nye værker, herunder værker som omhandler de sidste hundrede år, er fraværende. Det kunne være interessant, om man også havde valgt værker, der behandler tiden efter 1950 med væsentlige emner som afkolonisering, modernisering af det grønlandske samfund og kravet om støre grønlandsk indflydelse. Der er nok at tage af!

Forfatterne til de tolv artikler redegør for og analyserer de refleksive udfordringer, som i forskellige epoker med forskellige politiske m.m. omstændigheder har ligget til grund for og udfordret forfatterne til de omhandlede værker. Antologien er et bevis på, at Grønland og grønlandsrelaterede emner den dag i dag har stor interesse og indgår som et centralt forskningsområde på danske universiteter, på museer og giver refleksive udfordringer til dagens forskere.

I deres undersøgelser tvinges forskerne selv ud i refleksive udfordringer! For hvordan kan missionærernes grønlandsbeskrivelser fra 1700-tallet anvendes i vore dages forskning, hvad var grundlaget for inspektør Rinks administrative og praktiske tiltag i 1800-tallets Grønland og hvorfor udgav man i Sovjetunionen en bog om Grønlands historie. Spørgsmålene er mange – og behovet for nutidige refleksioner lige så!

Forholdene i Grønland har ikke kun for tidligere tiders udforskere været en refleksiv udfordring – også i vore dage udfordres forskere – og for så vidt også andre, der beskæftiger sig med Grønland – af de set med vore øjne specielle grønlandske forhold. Det er denne antologi et glimrende eksempel på.