Anmeldelser

Syddansk Universitetsforlag, 2007. 523 s., ill. 300,00 kr.

Forfatteren Bent Østergaard er lærer og medstifter af Amnesty Internationals danske afdeling. Han har endvidere ifølge bogens omslagstekst været medlem af Den danske UNESCO Nationalkommission, FN-forbundets og Dansk Flygtningehjælps bestyrelser samt Flygtningenævnet 1983-2001 엽문 외전 다운로드. Bogen ”Indvandrerne i Danmarks historie” er udgivet af Syddansk Universitetsforlag i et forløb man, at dømme efter den lange liste over små og store fonde, som har støttet udgivelsen, genkender som en lang og sej rejse med hatten i hånden. Der er kommet en stor og smukt formidlet bog ud af anstrengelserne, rig på morsomme og velvalgte illustrationer, komplet med historiografisk kapitel og litteraturhenvisninger (men dog uden noter) 다운로드. Den er imidlertid to bøger i én og fordrer derfor egentlig to anmeldelser.

Bogen er samlet set en forrygende tour de force gennem 15.000 års dansk indvandringshistorie, med hovedvægten på de seneste 300 og særligt hjerte for de sidste 30 år. Årsskiftet 1984-85, notorisk husket for Dronning Margrethes forsigtige formaning til danskere om at vise større forståelse for de fremmede i landet, betegner også et drastisk skift i bogens genre, analyse og tilstræbte objektivitet 다운로드. Frem til 1980’ernes begyndelse får læseren et veloplagt og inspireret bud på en syntese over Danmarks lange, komplekse indvandringshistorie med et klart blik for, at territoriet til alle tider har været multinationalt, multireligiøst og multikulturelt. At det moderne Danmark – også – er skabt gennem erfaringsudveksling med de fremmede, de som slog sig ned i landet, hvad enten det gjaldt godt købmandskab, internationale netværk, ny teknik og teknologier eller bare hårdt, omhyggeligt arbejde 아름다운 비행 다운로드. Bogen understreger også, at kulturmødet sjældent forløb uden gnidninger, at integration tager tid, og at Danmark næppe nogensinde har været et indvandrervenligt land. Fremmedfjendtlighedens mange facetter over misundelse, mindreværd, selvbeskyttelse og konservatisme afdækkes konkret og eksemplificeres. Bogen er baseret på et betydeligt sekundært, men tværfagligt kildemateriale i form af trykte bøger og artikler, rapporter og aviser, og litteraturgrundlaget er omhyggeligt og i det store hele uangribeligt 다운로드. Vil bogen inspirere til fordybelse og udforskning savnes dog præcise årstal og citat- og kildehenvisninger, herunder til det fine billedmateriale. Bogen er ikke grundforskning, men prætenderer heller ikke at være det. Den er klassisk syntesepræget formidling, hvor læseren i det store og hele er i gode hænder hvad angår valg og fravalg, selvom en læser eller to måske kunne efterlades med indtrykket af, at Danmark ville have været et nation af knoldesparkende ignoranter, havde det ikke været for driftige jødiske forretningsmænd, tyske embedsmænd og hollandske Amagerbønder 빨간책.

Ingen er ekspert på 15.000 års historie, heller ikke selvom bogen kun portrætterer én vinkel på Danmarkshistorien. Den dansk-jødiske indvandringshistorie, som jeg kender bedst, kan derfor agere en prøve på validiteten i Østergaards analyse. De tyske og østrigske jøders skæbne i lyset af dansk flygtningepolitik i 1930’erne får således i bedste fald en mangelfuld beskrivelse med skudsmålet, at ”netop over for Centraleuropas jøder ydede Danmark en aktiv og positiv indsats allerede i mellemkrigstiden”, mens den effektive lukning af Danmarks grænser for jødiske flygtninge i oktober 1938 – en måned før Krystalnatten – udvisningen af jødiske flygtninge under den tyske besættelse og de vanskelige vilkår for de nu ”statsløse” flygtninge efter befrielsen i 1945 ikke nævnes med et ord 헬로 컷팅 다운로드.

Østergaard begynder kapitlet ”Et markant skift – folketingsvalg og ny regering 2001” med udsagnet, at ”Historieskrivning – og især fremstilling af samtidshistorien – vinder ved en vis tidsmæssig distance. De seneste år op til denne bogs udgivelse skal derfor skildres kortfattet” (s. 415). Bogen havde i høj grad vundet ved, at forfatteren havde sat sig det mål, allerede da han nåede året 1984 다운로드. Med beskrivelsen af de sidste 33 års indvandringshistorie krakelerer fagligheden i sympati med de forfulgte og lede ved ”tonen” i dansk indvandrerdebat. Bogens ”anden” bog (og sidste 150 sider) rummer væsentlig pointer om det unuancerede og til tider fordomsfulde debatniveau, som præger dansk presse og talerstole, men mistanken til den metodiske redelighed kan man ikke ryste af sig 다운로드. Det kan diskuteres, om man bryder sig om den såkaldte moraliserende tilgang til problematiske sider af danskernes møde med det fremmede, om det er jødiske, tyske eller iranske flygtninge, men ikke om metode, analyse og litteraturvalg skal være stringente. Mens Østergaards konklusion om, at majoritetssamfundets tolerance eller blot ligegyldighed er afgørende for en vellykket integration, er overbevisende og underbygget, er det dog en værdiladet og personlig anbefaling, at løsningen på aktuelle integrationsproblemer er en højere grad af imødekommenhed og respekt overfor religiøsitet 윈도우7 얼티메이트 다운로드. Historieundervisning, kulturkendskab, ja tak. Men: Forkyndelse, nej tak! Her møder læseren den radikaliserede kulturrelativisme, som i iver for at fremme dialog og medmenneskelig forståelse gerne ofrer individets ret til at blive fritaget for statssanktioneret propaganda.

Bogens begrebsbrug og abstraktionsniveau er beundringsværdigt avanceret og ikke beregnet på den forudsætningsløse læser, og må afføde tvivl om bogens målgruppe. Forordets fromme håb om, at bogen må blive læst af 1. og 2. generationsindvandrere, som herigennem kan ”få sat deres situation i perspektiv”, lader sig næppe indfri i bredt omfang. Hertil kommer, at de skingre og ukontrollerede udfald mod navnlig Dansk folkeparti, regeringen 2001ff, indvandrerskeptiske socialdemokrater og frafaldne radikale ikke bare trætter læsningen, men afskærer betydelige dele af læserskaren fra at tilegne sig bogens i øvrigt glimrende refleksioner og gør den kun anvendelig til undervisningsbrug som partsindlæg og metodeeksamen. Det er faktisk synd og skam for bogens første 350 sider.