Tidsskriftet Kulturstudier
Tidsskriftet Kulturstudier

Anmeldelser

Bookmark and Share

Boligen i det 20. århundrede

Indretning og brug
Birgit Vorre
Anmeldt af Peter Dragsbo
01.07.2011

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck i samarbejde med Nationalmuseet, 2008. 314 s., ill. 299,95 kr.

Indimellem kommer der bøger, som meget kort kan karakteriseres som godt kulturhistorisk-etnologisk håndværk. Ikke sjældent er det, når en af ældre forskere når at få skrevet bogen om det emne, de har arbejdet med i mange år: landsbyer, byggeskik, haver, erindringssteder, industribygninger, friluftsmuseer osv. I dette tilfælde er det etnologen Birgit Vorre, som i mange år var museumsinspektør på Nationalmuseet i København, som nåede at få skrevet bogen om almindelige danskeres boliger og boligbrug gennem hundrede år, inden sin for tidlige død. Birgit Vorre var i hele sit virke den centrale person i samtidsdokumentationen af dansk boligkultur, ankerkvinde i de danske museers ”boligpulje” og initiativtager til en mængde undersøgelser. Samtidig var det Birgit Vorre, der fik sat gang i den koordinering af de danske museers indsamling og undersøgelser, som nu endelig er mulig ved de omfattende digitale registreringer af museernes genstande, men som desværre endnu mangler at blive brugt til det væsentlige: at vide hvad museerne har, har for meget af, og hvad de mangler, som Birgit Vorre først og fremmest advokerede for.

Boligen i det 20. århundrede hviler på et stort materiale: For det første oplysninger fra Nationalmuseets etnologiske Undersøgelser tilbage fra 1960´erne (selv om fokus dengang var rettet mod den ældre landbokultur), andre af Nationalmuseets egne mange undersøgelser, både i by- og landbomiljø, fra 1979 og frem til 1996, den danske boligpuljes aktiviteter (jfr 영문 경력기술서 다운로드. især antologien Boligform og livsstil, 1989), en række nyere punktundersøgelser i husmands-, landmands- og forstadsmiljøer − og så til sidst Birgit Vorres afsluttende og sammenfattende projekt 2004-2005, der bl.a. omfattede udsendelse af en ny spørgeliste, ”mit hjem”, om boligen 1940-1980. Af samtidigt stof har Birgit Vorre desuden øst af de mange skandinaviske boligundersøgelser, der som led i de modernistiske arkitekters projekt om den rationelle og funktionelle bolig blev gennemført i 1940´erne og -50´erne.

På denne baggrund har Birgit Vorre leveret et oversigtsværk, der på en gang trækker de lange linjer, karakteriserer de enkelte perioder og dækker bredt i de synkrone snit, der inddrager både land og by, arbejdere og akademikere, kun med udeladelse af den absolutte over- og underklasse. I sin karakteristik af perioder, boligformer og -stile har Birgit Vorre eklektisk inddraget de teoretiske inspirationer, der var brugbare for den pågældende periode: Frem til mellemkrigstiden opereres med klassesamfundet, fra omkring Anden Verdenskrig mere med sociologiens socialgrupper og de etnologiske begreber om livsstil (jfr. bl.a. Ena Hvidberg 1978), samt i dag inspirationen fra Pierre Bourdieu og hans begreber om ”økonomisk og kulturel kapital”.

Karakteristisk for den første periode, 1890-1914, var iflg. Birgit Vorre, at hver klasse indrettede sig efter et fast mønster, med borgerskabets store boliger opdelt i en privat og repræsentativ del, mens mere almindelige arbejdere og funktionærer fastholdt ”den fine stue”, hvortil kun de fåtallige gæster blev indbudt, og som Birgit Vorre tolker som en arv fra en ældre borgerkultur fra før 1850 다운로드. De vigtigste nyheder var introduktionen af møblementer og ”færdigsyede stuer” i almindelige hjem, hvilket bl.a. udviklede det separate soveværelse, samt den begyndende friere boligstil hos de stadig flere intellektuelle. De følgende perioder 1914-1940, 1940-1958, 1958-1970 og 1970-2000 er med variationer alle præget af, at middelklassen bliver det dominerende samfundslag, og at boligkulturen i stedet for det skarpt toklassedelte opsplitter sig i en borgerlig boligstil med inspiration snart fra overklassen, snart fra England, snart fra mode og modernitet, en folkelig og konventionel boligstil med fokus på møblementer, samt en mere individuel, brugsorienteret stil.

I hele denne lange periode var der, i modsætning til hvad man umiddelbart skulle tro, relativt få fundamentale nybrud. Møblementerne var bl.a. kommet for at blive, helt frem til 1970´erne, hvad der bl.a. imod alle arkitekters anbefalinger gjorde soveværelserne mere og mere repræsentative. En af nyhederne var fremkomsten af ”den kombinerede stue” i 1930´erne og -40´erne, dvs. med den fine stue med en blanding af spisemøbler og siddegruppe. Denne tendens pegede hen mod efterkrigstidens ene store stue og lagde det gamle mønster med tre boligrum i graven. En anden langtidstendens var det stadig større rum til børn i boligen, dog mere i form af børneværelser end friplads i hjemmets øvrige rum. En tredje tendens var udviklingen af køkkenet, både den rent tekniske, men også udviklingen fra de små husmorkøkkener (jfr 서울의 달 다운로드. det modernistiske ”laboratoriekøkken” i 1930´erne) over 1950´ernes spisekøkken og 1970´ernes køkken-alrum til vore dages ”samtalekøkken”. En fjerde tendens var den stigende opdeling af hjemmene efter stil frem for kun efter socialgruppe. Inden for samme gruppe kunne beboere efter tradition, samfundspolitisk overbevisning eller individuel stil satse på antikviteter, arkitektmøbler eller noget tredje. Denne spredning af stilmulighederne blev efter 1968 forstærket af ungdomsoprøret og de nye samlivsformer som bofællesskaber og kollektiver, og af indvandrerne med deres særlige traditioner for repræsentativitet og kønsopdeling. Men grundlæggende sammenfatter Birgit Vorre, at der fortsat kan opereres med en tredeling i borgerlig, folkelig og individuel-brugsorienteret stil – ligesom hun også understreger, at den megen tale om hjemmets funktionstømning snarere dækker over en ændring fra heldagsbrug til koncentreret brug i den øgede fritid. Boligen i det 20. århundrede er som sagt klassisk etnologi, med beskrivelse og analyse, kombination af analyse med konkrete eksempler, ledsaget af et ualmindeligt godt billedstof, hvor man som en, der selv har oplevet en del af perioden, ustandselig standser op og siger til sig selv: ”Ja, sådan var det!”

Boligen i det 20. århundrede vil i mange år stå som værket om dansk boligkultur, en uundværlig opslagsbog for alle kulturhistorikere. Spørgsmålet er så, om det er bog, der vil nå ud til et bredt publikum 다운로드. Ikke fordi bogen ikke er indbydende og sproget stort set letlæst. Men mere fundamentalt: Om befolkningen i dag er interesseret i hverdagshistorie, i generaliserende historie om dem selv. Her står etnologien over for en virkelig udfordring. I mange år kunne den skandinaviske etnologi arbejde på et grundlag af interesse for hverdagen, udviklet af de modernistiske teoretikere, der som Gregor Paulsson bad folk om at acceptera i stedet for at henfalde til drømme om andre tider og steder. Med vore dages individualisme og orientering mod marked og mode snarere end fællesskaber er det igen drømmene, der sætter dagsordenen snarere end virkeligheden. I boligen som i meget af den anden kultur er stilen, især i den borgerlige og folkelige livsstil snarere fastlagt af Home and Garden og Isabella end af modernismens underkommunikerende diskretion. Og i den historieskrivning, som efterspørges, er det ofte snarere enten den individuelle slægtshistorie eller de helt unikke, særlige og dramatiske fortællinger, der efterspørges. Og især bryder dagens individualist sig nok ikke om at høre, at han/hun indgår i en stil, der i tid og rum omfatter 100 år og en million borgere. Skandinaviske kulturhistorikere og etnologer kan selvfølgelig ikke sidde denne trend overhørig 드래곤즈 크라운 다운로드. Men på den anden side er det vores pligt, især for de af os, der arbejder inden for museerne og dermed i lyset af samlingernes og vidensbankens lange perspektiv, at fastholde ”på trods”, at der er nogle lange linjer, nogle sammenhænge, nogle forhold ved virkeligheden, der skal fortælles. Kun derved er vi tro over for etnologiens inderste opgave: at analysere og beskrive kulturel variation og forandring i historisk perspektiv.

Anmeldelse afBoligen i det 20. århundrede. Indretning og brug
Birgit Vorre
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck i samarbejde med Nationalmuseet, 2008. 314 s., ill. 299,95 kr.

Indimellem kommer der bøger, som meget kort kan karakteriseres som godt kulturhistorisk-etnologisk håndværk. Ikke sjældent er det, når en af ældre forskere når at få skrevet bogen om det emne, de har arbejdet med i mange år: landsbyer, byggeskik, haver, erindringssteder, industribygninger, friluftsmuseer osv. I dette tilfælde er det etnologen Birgit Vorre, som i mange år var museumsinspektør på Nationalmuseet i København, som nåede at få skrevet bogen om almindelige danskeres boliger og boligbrug gennem hundrede år, inden sin for tidlige død. Birgit Vorre var i hele sit virke den centrale person i samtidsdokumentationen af dansk boligkultur, ankerkvinde i de danske museers ”boligpulje” og initiativtager til en mængde undersøgelser Sicko download. Samtidig var det Birgit Vorre, der fik sat gang i den koordinering af de danske museers indsamling og undersøgelser, som nu endelig er mulig ved de omfattende digitale registreringer af museernes genstande, men som desværre endnu mangler at blive brugt til det væsentlige: at vide hvad museerne har, har for meget af, og hvad de mangler, som Birgit Vorre først og fremmest advokerede for.
Boligen i det 20. århundrede hviler på et stort materiale: For det første oplysninger fra Nationalmuseets etnologiske Undersøgelser tilbage fra 1960´erne (selv om fokus dengang var rettet mod den ældre landbokultur), andre af Nationalmuseets egne mange undersøgelser, både i by- og landbomiljø, fra 1979 og frem til 1996, den danske boligpuljes aktiviteter (jfr. især antologien Boligform og livsstil, 1989), en række nyere punktundersøgelser i husmands-, landmands- og forstadsmiljøer − og så til sidst Birgit Vorres afsluttende og sammenfattende projekt 2004-2005, der bl.a. omfattede udsendelse af en ny spørgeliste, ”mit hjem”, om boligen 1940-1980. Af samtidigt stof har Birgit Vorre desuden øst af de mange skandinaviske boligundersøgelser, der som led i de modernistiske arkitekters projekt om den rationelle og funktionelle bolig blev gennemført i 1940´erne og -50´erne.
På denne baggrund har Birgit Vorre leveret et oversigtsværk, der på en gang trækker de lange linjer, karakteriserer de enkelte perioder og dækker bredt i de synkrone snit, der inddrager både land og by, arbejdere og akademikere, kun med udeladelse af den absolutte over- og underklasse. I sin karakteristik af perioder, boligformer og -stile har Birgit Vorre eklektisk inddraget de teoretiske inspirationer, der var brugbare for den pågældende periode: Frem til mellemkrigstiden opereres med klassesamfundet, fra omkring Anden Verdenskrig mere med sociologiens socialgrupper og de etnologiske begreber om livsstil (jfr 델파이 ftp 파일 다운로드. bl.a. Ena Hvidberg 1978), samt i dag inspirationen fra Pierre Bourdieu og hans begreber om ”økonomisk og kulturel kapital”.
Karakteristisk for den første periode, 1890-1914, var iflg. Birgit Vorre, at hver klasse indrettede sig efter et fast mønster, med borgerskabets store boliger opdelt i en privat og repræsentativ del, mens mere almindelige arbejdere og funktionærer fastholdt ”den fine stue”, hvortil kun de fåtallige gæster blev indbudt, og som Birgit Vorre tolker som en arv fra en ældre borgerkultur fra før 1850. De vigtigste nyheder var introduktionen af møblementer og ”færdigsyede stuer” i almindelige hjem, hvilket bl.a. udviklede det separate soveværelse, samt den begyndende friere boligstil hos de stadig flere intellektuelle. De følgende perioder 1914-1940, 1940-1958, 1958-1970 og 1970-2000 er med variationer alle præget af, at middelklassen bliver det dominerende samfundslag, og at boligkulturen i stedet for det skarpt toklassedelte opsplitter sig i en borgerlig boligstil med inspiration snart fra overklassen, snart fra England, snart fra mode og modernitet, en folkelig og konventionel boligstil med fokus på møblementer, samt en mere individuel, brugsorienteret stil.
I hele denne lange periode var der, i modsætning til hvad man umiddelbart skulle tro, relativt få fundamentale nybrud. Møblementerne var bl.a. kommet for at blive, helt frem til 1970´erne, hvad der bl.a. imod alle arkitekters anbefalinger gjorde soveværelserne mere og mere repræsentative. En af nyhederne var fremkomsten af ”den kombinerede stue” i 1930´erne og -40´erne, dvs 다운로드. med den fine stue med en blanding af spisemøbler og siddegruppe. Denne tendens pegede hen mod efterkrigstidens ene store stue og lagde det gamle mønster med tre boligrum i graven. En anden langtidstendens var det stadig større rum til børn i boligen, dog mere i form af børneværelser end friplads i hjemmets øvrige rum. En tredje tendens var udviklingen af køkkenet, både den rent tekniske, men også udviklingen fra de små husmorkøkkener (jfr. det modernistiske ”laboratoriekøkken” i 1930´erne) over 1950´ernes spisekøkken og 1970´ernes køkken-alrum til vore dages ”samtalekøkken”. En fjerde tendens var den stigende opdeling af hjemmene efter stil frem for kun efter socialgruppe. Inden for samme gruppe kunne beboere efter tradition, samfundspolitisk overbevisning eller individuel stil satse på antikviteter, arkitektmøbler eller noget tredje. Denne spredning af stilmulighederne blev efter 1968 forstærket af ungdomsoprøret og de nye samlivsformer som bofællesskaber og kollektiver, og af indvandrerne med deres særlige traditioner for repræsentativitet og kønsopdeling. Men grundlæggende sammenfatter Birgit Vorre, at der fortsat kan opereres med en tredeling i borgerlig, folkelig og individuel-brugsorienteret stil – ligesom hun også understreger, at den megen tale om hjemmets funktionstømning snarere dækker over en ændring fra heldagsbrug til koncentreret brug i den øgede fritid 다운로드. Boligen i det 20. århundrede er som sagt klassisk etnologi, med beskrivelse og analyse, kombination af analyse med konkrete eksempler, ledsaget af et ualmindeligt godt billedstof, hvor man som en, der selv har oplevet en del af perioden, ustandselig standser op og siger til sig selv: ”Ja, sådan var det!”
Boligen i det 20. århundrede vil i mange år stå som værket om dansk boligkultur, en uundværlig opslagsbog for alle kulturhistorikere. Spørgsmålet er så, om det er bog, der vil nå ud til et bredt publikum. Ikke fordi bogen ikke er indbydende og sproget stort set letlæst. Men mere fundamentalt: Om befolkningen i dag er interesseret i hverdagshistorie, i generaliserende historie om dem selv. Her står etnologien over for en virkelig udfordring. I mange år kunne den skandinaviske etnologi arbejde på et grundlag af interesse for hverdagen, udviklet af de modernistiske teoretikere, der som Gregor Paulsson bad folk om at acceptera i stedet for at henfalde til drømme om andre tider og steder. Med vore dages individualisme og orientering mod marked og mode snarere end fællesskaber er det igen drømmene, der sætter dagsordenen snarere end virkeligheden. I boligen som i meget af den anden kultur er stilen, især i den borgerlige og folkelige livsstil snarere fastlagt af Home and Garden og Isabella end af modernismens underkommunikerende diskretion 세상밖으로 웹툰 다운로드. Og i den historieskrivning, som efterspørges, er det ofte snarere enten den individuelle slægtshistorie eller de helt unikke, særlige og dramatiske fortællinger, der efterspørges. Og især bryder dagens individualist sig nok ikke om at høre, at han/hun indgår i en stil, der i tid og rum omfatter 100 år og en million borgere. Skandinaviske kulturhistorikere og etnologer kan selvfølgelig ikke sidde denne trend overhørig. Men på den anden side er det vores pligt, især for de af os, der arbejder inden for museerne og dermed i lyset af samlingernes og vidensbankens lange perspektiv, at fastholde ”på trods”, at der er nogle lange linjer, nogle sammenhænge, nogle forhold ved virkeligheden, der skal fortælles. Kun derved er vi tro over for etnologiens inderste opgave: at analysere og beskrive kulturel variation og forandring i historisk perspektiv.

Peter Dragsbo, overinspektør, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, f. 1948, 1976 mag.art. i europæisk etnologi. Adresse: Gyden 2, Sdr. Longelse, DK 5900 – Rudkøbing.