Anmeldelser

Pantheon, 2007. 560 s., ill. Pris ikke oplyst.

I 2001 udkom 1. bind af Christian Tortzens historie om Sømændenes Forbund. Det var en meget vellykket bog, hvor Christian Tortzen på basis af et stort og grundigt kildearbejde skildrede sømændenes organisationshistorie i sammenhæng med søfolkenes liv og arbejde på skibene. Forbundet blev oprettet i 1897; hundrede år senere eksisterede der ikke længere et selvstændigt forbund for sømænd i Danmark. Det gamle forbund blev i marts 1994 sluttet sammen med SID 리쉐이드. Det skete ikke uden debat og strid. Bl.a. var den tidligere sømandsboss Preben Møller Hansen imod. Alligevel var der ved urafstemningen et stort flertal for sammenslutningen (1120 ja mod 131 nej). Sømændene indgik herefter som del af Transportgruppen inden for SID. Sømandsforbundet fik således ikke 100 år som selvstændigt forbund.

Nu er andet bind så kommet, seks år senere, et omfattende værk på godt 500 sider 넥슨 풋볼고딕. I sine afsluttende overvejelser betegner Christian Tortzen det selv som en fordel at det har taget den lange tid at skrive denne anden del, fordi det har gjort det muligt at komme ”bare lidt på afstand” af de sidste år af forbundets historie. Det er især kapitlet ”Under Fælles Kurs lederskab 1972-1986”, der er svulmet op og ”har sprængt rammerne, fordi de 15 år har vist sig at være meget mere indholdsrige, end forfatteren havde forestillet sig” 다운로드. Den ene begivenhed fulgte den anden. ”Vi ændrede forbundet fra at være en juletræsforening til at være en kamporganisation, sagde Preben Møller Hansen i en radioudsendelse. Der skete noget hver eneste dag, har en af kontordamerne fortalt, man vidste ikke hvad næste dag ville bringe, og vi fulgte med … En koncernlignende organisation blev opbygget med hovedkvarter i Herluf Trolles Gade 다운로드. Højskole i 1974, fonde, forlag, blade, radiostation og meget mere. Forbundet gjorde sig gældende på den internationale scene og kom på kant med præsident Reagan himself” (s. 354).

Når værket er blevet så omfattende, skyldes det dels det brede sigte, som har været at behandle sømændenes organisation i en både international og dansk sammenhæng; dertil kommer, at bogen, tilsigtet eller ej, også er blevet til et bidrag til den faglige venstrefløjs historie i Danmark 스마트스위치 다운로드. Dels skyldes omfanget, at det er en meget ordrig fremstilling, med mange citater og visse steder meget detaljerede gennemgange. Jeg ville nok have foretrukket en kortere fremstilling, hvor der både var renonceret lidt på den brede ambition og var økonomiseret med sprog, citater og detaljer.

Ligesom det var tilfældet i bind 1 af Christian Tortzens bog om sømandsforbundet, gøres der også i første del af dette andet bind meget ud af sømændenes forhold, arbejdsmiljøet og livet om bord 다운로드. Det er en af bogens klare styrker. Efterhånden som vi bevæger os op i tiden, til 1970’erne og 1980’erne, lægger skildringen af de politiske stridigheder i forbundet og udenfor dog beslag på ganske mange sider, hvilket ikke mindst skyldes Preben Møller Hansens rolle i og betydning for forbundet. Preben Møller Hansen fylder meget i denne bog. Vi følger hans vej til magten, fra han blev valgt til formandsassistent i april 1966 og formandsvalget i november 1968 til hans afgang i april 1991 진여신전생3 다운로드. Ifølge Tortzen havde Preben Møller Hansen formentlig håbet at blive ny formand for Danmarks Kommunistiske Parti efter Knud Jespersens død. Det blev han ikke. I stedet blev han ekskluderet af partiet (i 1979), og kort tid efter stiftede han Fælles Kurs.

Året 1987 blev højdepunktet i hans karriere. Fælles Kurs kom i Folketinget, sikkert uventet for mange 다운로드. Det blev dog kun en kort periode. Efter valget i maj 1988 var Fælles Kurs ude igen, og ved valget i december 1990 lykkedes det heller ikke at komme ind. Men partiet var inde, netop mens lovforslaget om et Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) blev behandlet. Loven vedtoges først efter valget i 1988, og DIS blev ifølge bogen en milepæl i forbundets historie 시원스쿨 베트남어 다운로드. I foråret 1988 blev Henrik Berlau ny formand for sømændene, og han stod i spidsen ved sammenslutningen med SID i 1994.

Det er en meget lang og udførlig fremstilling af Sømændenes Forbunds historie, Tortzen har givet, også for lang. Vægtningen mellem sømændene, forbundet, dets ledelse og formænd, det omgivende samfund og udviklingen på den faglige venstrefløj, var efter min opfattelse mere vellykket i bind 1, men er i dette bind 2 tippet lidt for meget væk fra sømændene 페북 사진 다운로드. Vi kommer vidt omkring: Fra international efterretningsvirksomhed under den kolde krig, engelske minearbejderstrejker i firserne, kampen mod apartheid i Sydafrika, Iran-kontra-skandalen til tragedien på Scandinavian Star i 1990. Blev Sømændenes Forbund stadig mere isoleret i Danmark, blev de internationale kontakter til gengæld mere udbredte.

Et uomgængeligt spørgsmål til en sådan fremstilling må være, om det er lykkedes Tortzen at holde en kritisk distance til stridighederne i dette stærkt politiserede forbund og ikke mindst til dets karismatiske lederskikkelse gennem næsten et kvart århundrede. I det store og hele må det besvares bekræftende. De kritiske røster inden for forbundet har også fået deres plads i historien.

Endelig kan man ikke undgå at bemærke den usædvanligt omfattende litteraturliste, som overgår de fleste andre faglige jubilæumsskrifter. Alene litteraturlisten viser, hvor grundigt forfatteren er gået til værks, og hvor bredt han har orienteret sig. Der er næppe mange fagforbund, der kan fremvise et så fornemt jubilæumsskrift som det, Christian Tortzen har givet sømændene.