C.A. Reitzels Forlag, 2008. 167 s., ill. 200,00 kr.
I den vestjyske smed, fabrikant og læserbrevsskribent Christian Ølgaard, der døde i 1991, har Palle Ove Christiansen fundet sin danske Menocchio. Forskellene er ellers til at få øje på. Ølgaard levede sit liv i 1900-tallets iværksættermiljø i den lille fabriksby Lem midt mellem Ringkøbing og Skjern. Den norditalienske møller Menocchio endte på inkvisitionens bål i 1599. Men i denne forbindelse er det lighederne, der er det interessante. Både Menocchio og Ølgaard var usædvanlige fritænkere, og begges liv tog form i en uimodståelig trang til at meddele sig om religiøse anskuelser, der mere baserede sig på levet erfaring end abstrakt teologi 스트리밍 음악 다운로드.
Menocchio kunne ikke dy sig for at fortælle sine måbende dommere, at jorden var lidt lige som en rådden ost, og englene var ormene. Det fik Carlo Ginzburg i 1976 en fremragende bog ud af, der i dansk oversættelse i 2007 fik titlen Osten og ormene – Kosmos ifølge en 1500-tals møller. Ginzburgs centrale pointe er, at Menocchio nok var en meget usædvanlig mand, men at hans hjemmelavede kosmologi alligevel var formet af et miljø og en samtid, som inkvisitionens grundige protokoller kan bringe historikeren på sporet af.
Også Christian Ølgaard gjorde sig selvstændige tanker om religion. Læserbrevsspalterne i det lokale dagblad lagde gennem 1960érne, 1970´erne og 1980´erne plads til formuleringen af en personlig version af den kristne tro 다운로드. Og Palle Ove Christiansen gør som Ginzburg. Han bruger den usædvanlige og meddelsomme ener som en mikrohistorisk indgang til kulturelle perspektiver og kontraster.
I sin bog om den italienske møller spænder Carlo Ginzburg sit materiale til det yderste, og flere kritikere pegede på, at hans analyse af Menocchios selvtænkning som et kildemateriale til en nærmest universel og ahistorisk, men også næsten usynlig almuekultur, er mere end kilderne kan bære. Det er en styrke ved Palle Ove Christiansens bog, at den på dette punkt adskiller sig fra forbilledet. Christiansen betragter det som ”problematisk blot at påstå en abstrakt, historisk kontinuitet”, og hans centrale analyser angår en konkret vestjysk historisk sammenhæng 다운로드. Man kan med andre ord hævde, at hvor Osten og ormene er universalhistorie dyrket under mikroskop, er Smeden & skaberværket nærmere kvalificeret lokalhistorie med teoretisk og metodisk udblik. Og når lokalhistorie er god som her, er den bedre end sit navn. Så arbejder den med perspektiver, der også uden universalhistoriske hypoteser kan række langt ud over et snævert emne.
Omdrejningspunktet i Palle Ove Christiansens portræt af smeden og iværksætteren Christian Ølgaard er kontrasten mellem barndommen i det Indre Missions-dominerede Dejbjerg og voksenlivet i den driftige industriby Lem næsten kun et stenkast derfra 다운로드. Som ung stod Ølgaard i lære hos den legendariske smed H. S. Hansen, der lokalt betragtes som en slags stamfader til en hel sværm af Lemske produktionsvirksomheder, blandt dem et par stykker grundlagt og drevet af Christian Ølgaard. Under sin dannelse til håndværker, opfinder og fabrikant lærte Ølgaard, at livet er alles kamp mod alle. Han lærte, at hvis man har den rigtige opfindelse, må man ikke lade noget stå i vejen, og man må ikke vige en centimeter. Målet – den succesfulde fabrik – helliger midlet, og det ikke bare kan, det skal koste hårdt arbejde, afsavn og krige mod både venner og fjender at nå frem 다운로드. Og når man endelig frem, er det på tide at begynde forfra. Han tog alle kampene mod først en broder og senere i livet mod søn og svigersøn uden at tøve, for det handler om at stå fast og kæmpe for sin idé og sin ret. Men Ølgaard glemte aldrig, at han i barndommen havde lært om en magt, der stod over menneskene. Lems junglelov og Dejbjergs krav om ydmyghed og beskedenhed skulle svejses sammen til en helhed. Det blev der en ret speciel religion ud af, og da Ølgaard aldrig satte sit lys under en skæppe, lod han Ringkøbing-egnens avislæsere følge med i sin afvisning af det ene sakramente efter det andet 다운로드.
Palle Ove Christiansens bog er veldrejet. Med sikker hånd forvandler han et fragmenteret og på mange måder vanskeligt kildemateriale til en analyse af dynamik og særpræg i Lem. Læseren af Smeden & skaberværket får en version af en særlig Lem-mentalitet, der ligger i forlængelse af byens egen selvforståelse, men som i den dygtige kulturforskers hænder vinder i dybde og perspektiv. Den, der sejler langt fra land, får udsigt over brede horisonter og måske mod nye kyster. Til gengæld må han i navigation uden landkending stole på subjektive evner, på intuition, indlevelse og erfaring 샤프 매니저 다운로드. Med Smeden & Skaberværket har Christiansen smidt fortøjningerne og forladt en kyst, som mere forsigtige rejsende har tegnet præcise kort over, og ekspeditionen er ikke spildt. Den beriger os med en original analyse af kulturelle processer, af dynamik og brud i stationsbyen Lem midt i det tyvende århundrede.
Men samtidig må man spørge, om ikke Christiansen til en vis grad finder det, han leder efter, måske endda finder sig selv? Gennem sin fascination af den kompromisløse, stædige og originale ener når Christiansen frem til en opfattelse af Lem som en kultur, der skiller sig ud ved en særlig industri- og iværksætterånd, hvor konflikt og dynamik er to sider af samme sag 다운로드. Men Christiansen henviser ikke til den eksisterende danske stationsbyforskning. Således heller ikke til De nye byer – Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940, 1987 hvor Niels Peter Stilling bredt inddeler stationsbyens udvikling i faser. Efter en begyndelse som rural by og en vækstfase som lokalt centrum for handel og håndværk måtte stationsbyerne fra 1920’erne og frem enten stagnere eller specialisere. Som Kim Clausen og Peter Dragsbo har formuleret det artiklen ”Stationsbyundersøgelserne: Arbejdet i Ribe og Ringkøbing amter,” i årbogen FRAM – Fra Ringkøbing Amts Museer, 1982, s 쇼미더머니 777 8화 다운로드. 82-102, var stationsbyerne et produkt af fjerntransportens effektivisering og lokaltransportens fortsat primitive niveau omkring år 1900. Da eksplosionsmotor og gummidæk bragte de større byer tættere på, måtte stationsbyerne finde deres nicher. I Vejen blev det margarine, i Haslev blev det læreruddannelse og i Holeby blev det sukker. I den række passer Lem ind. Her blev det metalindustri.
Set i det perspektiv er Lem ikke usædvanlig, tværtimod. Men måske er der her tale om en sammenligning af æbler og pærer snarere end en kritik af Smeden & skaberværket? Palle Ove Christiansens bog er under alle omstændigheder en anbefaling værd 갱스터리오 성자의도시.