Tidsskriftet Kulturstudier
Tidsskriftet Kulturstudier

Call for papers

Kulturstudier udkommer skiftevis som temanummer, hvor

artiklerne omhandler et overordnet emne, og som omnibusnummer, hvor de enkelte bidrag står alene. I denne omgang indkaldes artikler til både omnibus- og fokusnummeret foråret 2026 samt temanummeret efterår 2026.

 

BEMÆRK: Næste omnibusnummer forventes at udkomme i juni 2026. Send dit artikelforslag til os senest d. 15. januar 2026. Temanummeret forventes at udkomme december 2026. Send dit abstract senest d. 10. december 2025.

 

Tidsskriftet Kulturstudier indkalder artikelforslag til temanummeret 2026

  • Monumenters hverdagsliv
  • Kulturstudier, temanummer, efterår 2026

Monumenter har altid været et problem, men lige meget hvor ofte vi har udfordret, udvisket, nedrevet eller glemt dem, bliver vi ved med at skabe dem på ny. (Bass 2024) I de seneste år har mindesmærker og statuer i det offentlige rum genvundet og genfundet politisk og social opmærksomhed. Bevægelser som #MeToo og #BlackLivesMatter har været med til at (gen)antænde debatten om den monumentale kulturarv som et markant udtryk for kolonial, social og racial ulighed i fortid og nutid, herunder bredt understøttede initiativer til at imødegå monumentlandskabets repræsentative skævhed ved at rejse nye statuer af kvinder, migranter, arbejdere og andre underrepræsenterede grupper i mindekulturen og kunsten i det offentlige rum. I selve denne bevægelse rejser der sig nogle interessante spørgsmål.

Skal de nye monumenter efterligne fortidens mere eller vellignende bronzeskulpturer på plint, eller giver de mulighed for at genopfinde og gøre op med de traditionelle formater?  Er det overhovedet meningsfuldt at blive ved med at hædre og ophøje individer på denne vis 초보운전 다운로드? Og hvad sker der med monumenterne efter indvielsen, når den første opstandelse har lagt sig?

Hvad er i det hele taget et monument? Hvordan adskiller monumenter sig fra mindesmærker og erindringssteder? Og hvordan former monumenter de rum, de befinder sig i, og de liv, der omgiver dem? Inspireret af de senere års innovative forskning i monumenter, mindesmærker og kunst i det offentlige rum og den intensiverede problematisering og politisering af monumentets, skulpturens og mindesmærkets genrer og budskaber vil vi i dette temanummer sætte spot på monumenters hverdagsliv i et kulturhistorisk lys. Begrebet ”monumenters hverdagsliv” er formet i dialog med 1800- og 1900-tallets kombination af massiv byudvikling og den statuemani, der gjorde opstillingen af monumenter og mindesmærker i det offentlige rum til en helt central del af de moderne nationalstaters og storbyers scenografi og dannelsesprocesser. Kurateringen af byens rum som en scene for fejringen af nationens helte og martyrer blev en integreret del af byudviklingen og et mål for den enkelte bys prestige og pragt i konkurrencen med verdens øvrige metropoler. I København er mere end halvdelen af byens nuværende statuer og mindesmærker opstillet i perioden 1870-1930. Men hvordan blev monumentaliseringen oplevet og modtaget i pressen og hos den almindelige befolkning? Og hvordan er monumenterne blevet anvendt og genfortolket af senere generationer?

Bidrag til temanummeret kan for eksempel undersøge modtagelsen og brugen af monumenter som private og politiske mødesteder, som fikspunkter i borgernes individuelle eller kollektive ruter gennem byen, som medskabere af konkrete byrum, som bærere af personlige eller generationelle minder og fortællinger, som lærreder for alternative budskaber og betydninger eller som knudepunkter i det administrative og infrastrukturelle netværk, der binder byer og lokalsamfund sammen 다운로드. Fra interventioner, graffiti, påklædning og andre former for fysisk appropriation til medialisering af monumenter i film, fotos og reklamer.
Bidrag kan også forholde sig til studiet monumenternes hverdag på et metodisk og teoretisk plan, herunder sammenhænge i begrebsdannelsen omkring monumenter, statuer, mindesmærker og kunst i det offentlige rum.

Endelig kan bidrag bevæge sig bag om monumenternes offentlige fremtoning og ned i det morads af beslutningsprocesser og driftsspørgsmål, der ligger bag udviklingen og opretholdelsen af monumenter og kunst i byens rum. Fra konkurrencer og placeringsdiskussioner til restaurerings- og vedligeholdelsespraksisser.

Temanummeret redigeres af Jakob Ingemann Parby, museumsinspektør og seniorforsker, Københavns Museum, Ida Hornung Havgaard, phd.-stipendiat, Københavns Museum/Københavns Universitet, Terne Nanna Thorsen, post. doc, Københavns Universitet og Lone Ree Milkær, kulturforsker og phd. fra Bergen Universitet

 

      • Deadlines:

Deadline for abstracts (min ½ side): 10. december 2025
Forfatterseminar: primo marts 2026
Deadline for færdige artikelbidrag: 16. juni 2026
Peer review: medio august
Deadline for reviderede artikler: primo oktober
Udgivelse: 15. december 2026

 

        • Litteraturforslag:
  • Marisa Anne Bass: The Monument’s End: Public Art and the Modern Republic 바다 탐험대 옥토넛 시즌4 더 파이널. Princeton University Press, 2024
  • Simon Gunn, og R. J. Morris, (eds.): Identities in Space. Contested Terrains in the Western City since 1850. Aldershot, 2001.
  • Andrew M. Shanken: The Everyday Life of Memorials. Princeton University Press, 2022.
  • Anne Petterson: “The monumental landscape from below: public statues, popular interaction and nationalism in late nineteenth-century Amsterdam”, Urban History, 2019, 46(4), 722-746.
  • H. Rausch, “Staging realms of the past in 19th-century Western Europe: comparing monumental strategies of middle-class nationalists”, East Central Europe, 36 (2009), 37–62.
  • Quentin Stevens and Karen A. Franck: Memorials as Spaces of Engagement – Design, Use and Meaning Routledge, 2016.
  • W. Whyte, and O. Zimmer (eds.): Nationalism and the Reshaping of Urban Communities, 1848–1914, Basingstoke, 2011.

 

Tidsskriftet Kulturstudier indkalder artikelforslag til omnibusnummeret 2026 med ny fokussektion

  • Åndelig oprustning – Hvordan?
  • Kulturstudier, omnibusnummer, forår 2026

Tidsskriftet Kulturstudier udvider sit omnibusnummer med en fokussektion, som skal bidrage til nye faglige diskussioner inden for kulturhistorie og kulturanalyse 스카이림 성모드 다운로드. Fokussektionen består af kortere, diskuterende tekster, og i foråret 2026 inviterer vi til en debat om begrebet ’åndelig oprustning’.

Efter de sidste års fokus på øgede forsvarsudgifter og opgradering af dansk forsvar, meldte sig for nyligt et nyt begreb på banen: ’åndelig oprustning’. Herefter begyndte en række af regeringens ministre at tale om en åndelig oprustning af Danmark. Undervisningsminister Mathias Tesfaye placerede den åndelige oprustning i skolen som skal styrke et dansk dannelsesfællesskab (Elmelund 2025). Statsminister Mette Frederiksen fulgte trop med i sin grundlovstale at sige: »Åndelig oprustning handler for mig at se om noget, der er svært at sætte på formel. Noget dybt inde i os selv. Vores demokratiske sindelag« (Mogensen 2025). Dette ”noget” satte kirkeministeren på formel, da han efterlyste en ”kristen oprustning” (Foldager 2025)? Helt aktuelt er Ida Auken blevet ordfører for åndelig oprustning. Muserne kom også med, da Kulturministeriet ved lanceringen af den nye museumsreform i maj 2024 beskrev, at landets museer skal ”beriger os med nye og gamle perspektiver på tilværelsen” og giver ”fælles referencer og binder os sammen” (Kulturministeriet 2024). Hermed fulgte museumsreformen også op på regeringsgrundlagets målsætning om, at kunst og kultur skal være med til at løse nutidens store samfundsproblemer såsom ”klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen” (Regeringen 2022).

Dermed er det ikke defineret, hvori en åndelig oprustning består, hvem der skal udføre den, og hvad det ikke kan indeholde. Debatten om ’åndelig oprustning’ skriver sig ikke desto mindre ind i en lang diskussion om Humanioras værd og formål 한글 손글씨 폰트 다운로드. Universiteternes egne ledelser har allerede været ude og opfordre til at indtænke humanistiske uddannelser i en oprustning – og dermed gøre op med mange års nedskæring af kultur- og sprogfag (Møller 2025). Fra universiteternes egne rækker fremstilles humaniora som et vigtigt værktøj til at begribe samtidens kriser – en fremstilling, der ofte understøttes af fonde, reklamevideoer og dekaner (f.eks. Nordic Humanities Center https://www.sdu.dk/en/forskning/nordic-humanities-center).

Fælles for disse forståelser er, at Humaniora forstås som noget, der skal anvendes, appliceres og udføre en opgave. Det hører vi fra alle dem, der har politisk og økonomisk magt. Men i denne kommentarsektion inviterer vi historikere, etnologer og kulturanalytikere til at dele deres forståelse af ’åndelig oprustning’ i skyggen af økokrise, militær oprustning og krig.

Er ’åndelig oprustning’ et brugbart mod-begreb til tidens militarisering; eller er begrebet blot en måde at indlemme Humaniora og andre vidensområders forskning i denne? Består ’åndelig oprustning’ i at kunne sin nationens ABC, eller er det snarere fredsbevægelsernes kulturhistorie, vi bør opruste vores åndelige indsigt i c# url 파일 다운로드? Hvis konkurrencestaten for 25 år siden udpegede universitetet som vigtig leverandør til ’videnssamfundet’, hvilket statsprojekt har så brug for universitetet til at levere en ’åndelig oprustning’?

 

      • Praktisk:

Bidrag kan være af diskuterende art, mellem 3000 og 5000 ord og gerne med en kulturhistorisk og kulturanalytisk vinkel.
Vi modtager artikler på dansk, engelsk, norsk og svensk.

  • Deadline:
  • Deadline for færdige artikler er 15. januar 2026. Bidragene bliver redaktionelt fagfællebedømt og udkommer sammen med Kulturstudiers omnibusnummer i juni 2026.
  • Fokussektionens redaktion består af:
  • Marlene Paulin Kristensen (SDU),
    Martin Brandt Djupdræt (Den Gamle By)
    Nina Toudal Jessen (KU)

 

 

 

        • Referencer:
  • Elmelund, Rasmus. ” Tesfaye nedsætter nyt kanonudvalg: »Når det gælder åndelig oprustning, er litteraturen et godt
    sted at starte« Information 19.marts 2025. ” https://www.information.dk/kultur/2025/03/tesfaye-nedsaetter-nyt-
    kanonudvalg-naar-gaelder-aandelig-oprustning-litteraturen-godt-sted-starte”
  • Foldager, Christian whl download. ”V-ministeren Morten Dahlin: Danske soldater skal kæmpe for kristendommen” 5. maj 2025.
    https://www.berlingske.dk/debatinterview/v-ministeren-morten-dahlin-danske-soldater-skal-kaempe-for
  • Kulturministeriet: “Aftaletekst Museumsreform”. Kulturministeriet. 2024: 1
    https://kum.dk/fileadmin/_kum/1_Nyheder_og_presse/2024/Aftaletekst.pdf
  • Mogensen, Hans. ”Viljens Triumf” Weekendavisen 20. juni 2025. https://www.weekendavisen.dk/samfund/viljens-
    triumf
  • Møller, Kristoffer Frederik Nørager, ”Lektor: Politikerne kommer ikke uden om universiteterne, når de snakker om
    åndelig oprustning” Politiken 16. maj 2025.
    https://politiken.dk/danmark/uddannelse/studieliv/art10390885/Politikerne-kommer-ikke-uden-om-
    universiteterne-n%C3%A5r-de-snakker-om-%C3%A5ndelig-oprustning
  • Regeringen. “Ansvar for Danmark : Det politiske grundlag for Danmarks regering”2022: 51

 

 

Omnibusnumre

        • Omnibusnumre udkommer en gang årligt og består af indsendte artikler. Kulturstudier modtager bidrag året rundt, dog kun færdige artikler, ikke synopser. Bidraget må dog ikke tidligere være blevet publiceret, og det er heller ikke sendt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret 나쁜 녀석들 더 무비.

 

 

Retningslinjer til forfattere

        • Artiklernes længde er på 15-25 sider à 2400 anslag, eksklusiv illustrationer, og er i et Microsoft Word eller RTF format. Teksten er skrevet med 1½ linjeafstand, benytter en 12-punktsskrifttype og anvender kursiv i stedet for understregning (med undtagelse af. URLadresser).

          Illustrationer: Det skal angives, hvor illustrationer, figurer og tabeller skal placeres i teksten, men disse skal sendes separat og ikke integreres i selve teksten. Der opereres med tre skriftniveauer: Titel (evt. med undertitel), afsnitsoverskifter og brødtekst. Det er således ikke muligt at bruge to niveauer af afsnitsoverskifter. Vil man fremhæve enkelte ord, benyttes brødskriftens kursiv. Som henvisning benyttes slutnoter (ikke fodnoter), der placeres efter tegnsætning (typisk punktum).

          Artiklens litteraturliste opbygges alfabetisk. Henvisninger opbygges på denne måde, hvis der er tale om en bog: Forfatter (efternavn, fornavn) udgivelsesår (evt Youku download. opr. udgivelsesår): Bogens titel i kursiv. Forlag, evt. by/sted. Bygger artiklen på ikke-publicerede kilder skal artiklen rumme en liste over „Utrykte kilder”. Henvisninger til kilder i teksten indsættes med slutnoter. I noten angives kildens navn samt en evt. udspecificering af hvor i kilden den relevante oplysning er fundet. Henvises der til websteder, så skal disse angives, ligesom datoen for, hvornår webstedet er benyttet.

          Forfatteren bør vedhæfte en kort manchet, der sammenfatter artiklens indhold og formål, ligesom forfatterne bedes angive fagområde, keywords samt tidsmæssig, geografisk og emnemæssig afgrænsning for artiklen. Forfatterne bedes ligeledes angive uddannelse, institutionel tilknytning samt angive eventuelle hovedværker i forfatterskabet.

          Abstract: Artiklen skal afsluttes med et kort dansk resumé, som tidsskriftet får oversat til engelsk.

        • Forfatterne opfordres til selv at komme med illustrationsforslag samt sørge for rettighederne hertil. Det er muligt at udgive eventuelle lydfiler, videoer, databaser og illustrationer som ekstramateriale til artiklen. Disse bør dog sendes separat fra artiklen 삼국지13 독음패치 다운로드.

 

Download skrivevejledning

Her på siden finder du:

Aktuelle calls: Tidsskriftet Kulturstudier indkalder artikelforslag til temanummeret 2026 samt omnibus- og fokusnummeret 2026

Information om omnibusnumre

Download skrivevejledning (dansk/engelsk): Skrivevejledning 2025/House Style for Cultural Studies