Hovedstadsmetropolen efter 1945
HOKA, 2011, 480 s.
Hovedstadsmetropolen efter 1945 er et af de væsentligste bud på et værk, der både favner de kulturhistoriske og kulturanalytiske dimensioner af tidsskriftet Kulturstudiers profil, og vi har derfor valgt at bringe en dobbeltanmeldelse.
Anmeldelserne er skrevet af to forskere, hver med overvejende enten kulturhistorisk eller kulturanalytisk faglig baggrund. Forskerne er historiker Mikkel Thelle og antropolog Mark Vacher. Begge er ansat ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet henholdsvis ved afdeling for Historie og afdeling for Etnologi.
Kulturstudier håber, at dobbeltanmeldelsen kan berige formatet boganmeldelser, og samtidig skitsere de faglige forskelligheder Kulturstudier netop er i stand til at rumme 포토샵 cs3 무료 다운로드.
Redaktionen ved Kulturstudier
* * *
Det er sjældent, at der udgives urban kulturhistorie herhjemme, som forsøger at samle flere skalaer i ét greb. Det er ikke desto mindre hvad man har gjort i den nyligt udkomne antologi Hovedstadsmetropolen efter 1945, hvor det nationale, regionale og lokale væves ind i hinanden.
At Københavnsregionen er en stor organisme under danske forhold er ikke nogen vild påstand. Det urbane rum, der spreder sig ud over den nordøstlige del af Sjælland, er enestående i Danmark på godt og ondt 큐브 타이머 다운로드. Befolkningsmæssigt er springet fra hovedstadens til dens nærmeste konkurrenter større end de fleste andre europæiske lande, og som byhistoriker Søren Bitsch Christensen har skrevet, er det danske bysystem et ”primatsystem”, med de problemer, den slags kan give.
Når man læser ”Hovedstadsmetropolen”, går det, artikel for artikel, op for en hvor kompleks en organisme det også er. Denne kompleksitet udfoldes i antologien gennem en række lokale kulturhistorier fra kommuner i hovedstadsområdet, rammet ind af mere overordnede historiske og tematiske tekster og faktabokse. Denne struktur gør det muligt at forfølge aktører, strukturer og processer i hovedstadsområdets udvikling siden Anden Verdenskrig – og vel at mærke helt ned eller helt op 다운로드. At kompleksiteten måske sine steder sætter sig spor som en let forvirring hos læseren, er en mindre anke.
1930’ernes måske vigtigste urbane sociolog, Louis Wirth, pegede på den industrialiserede storby som et relativt stort, relativt permanent, bebygget område, der udviser en større grad af forskellighed eller kompleksitet end nogen anden form for samfund i historien. Og netop hovedstadsområdet set under et begreb er en temmelig kompleks størrelse. Som det er bekendt blandt kulturforskere, er det jo ikke nok at konstatere en kompleksitet; man må belyse og analysere den, og det er netop det, Hovedstadsmetropolen efter 1945 lægger op til. Måske er et af antologiens væsentlige bidrag således, at den fremlægger en række artikler, der kan kombineres og relateres i mangfoldige mønstre, sådan som gode, kulturhistoriske antologier ofte kan 다운로드.
Vi skal vende tilbage til det, men først er der et slående spørgsmål, som ligger skjult i antologiens gestus eller ytring: Hvori ligger det store potentiale, lokalhistorien har? Der er så vidt jeg kan tælle tolv eller tretten artikler, som fra forskellige vinkler behandler klassisk lokalhistorisk stof: et kvarter, et byggeprojekt, omdannelsen af en landsby til forstad. At disse historier har betydning for en lokal målgruppe er indlysende, men meget god lokalhistorie har næsten altid en relevans udover det. Måske er den beslægtet med det, mikrohistorikeren Carlo Ginzburg kalder ”det eksemplariske i det ekstraordinære”, hvor man i en bevægelse kan afdække det ellers usynlige hverdagsliv og samtidig kast lys på det større komplekser, det er del af 스트리밍 저작권 다운로드.
En antologi som denne lægger an til et sådant potentiale, for der er mange af de lokale historier, som belyser og nuancerer det overordnede billede. Samtidig iser det lokale niveau det mylder af temaer, som springer frem af det perspektiv, man får med anvendelsen af hovedstadsmetropolen som begreb. Vi får bl.a. indsigt i Herlevhuse som velfærdsprojekt; Albertslunds og Roskildes modernisering sammenvævet med 60’ernes værdiskifte og udflytning fra hovedstaden 북한 폰트. Det betød bl.a. at de kommunale møder i Albertslund tog meget lang tid og ofte havde babyer som deltagere, men det giver også et indblik i de forskellige møder, lokale bykulturer udvikler sig som hybrider af bl.a. en stor velfærdsstatslig proces og nye familiestrukturer.
Man kan også gå på tværs efter temaer, og lad os prøve at gå efter mikroniveauet. Byggegrunden som mindsteenhed for magt og udvikling er vigtig i byrummets kulturhistorie, som man bl.a. kan se af en nylig udstilling og katalog over New Yorks struktur ”the grid” 다운로드. Grunden findes også forskellige steder i denne antologi. Man kan i Henning Bros artikel om hovedstadsmetropolens ”territorialkampe” følge Københavns Kommunes jordopkøb fra de berygtede ”røde grunde” i 1890’erne, der banede vejen for indlemmelserne af Sundbyerne, Brønshøj og Valby i 1901-2, til opkøb videre ud i landskabet i mellemkrigstiden. Den var del af det komplicerede spil omkring Frederiksbergs og forstædernes positioner i hovedstadsområdets endelige ordning. Herfra kan man springe til Bjarne Birkbaks vidunderlige historie om, hvordan Slangerupbanen blev finansieret gennem optioner på den forventede grundværdistigning af banen. Jernbanen og grundværdien bliver så igen koblet i diskussionen om kollektiv trafik og ekspropriation i planlægningen af Køge Bugt.
Denne rejsen rundt i antologien giver et indtryk af, hvordan byen som en organisme spreder sig ud over de grænser, vi kender fra den moderne by, og bliver til noget andet 다운로드. Den senmoderne by? I hvert fald er det en organisme, der er bestemt af en lang række aktører, der skaber strukturer, som igen skaber aktører, som igen… På den måde sætter antologien spørgsmålet om byens skala på dagsordenen, om end implicit. Hænger det sammen, dette landskab? Både og. Der er i antologien ikke gjort et forsøg på at definere hovedstadsmetropolen, og det indebærer både fordele og ulemper. En af fordelene er som sagt, at man kan gå på opdagelse i dette komplekse byrum med sin egen dagsorden. Sådanne opdagelsesrejser giver anledning til møder med netop aktører og strukturer overalt 다운로드. De to perspektiver er ofte prioriteret i kultur- og socialforskningen, og man kan blive lidt i tvivl om, hvem der har magten her i hovedstadsmetropolen. Men på den måde balanceres der på fin vis mellem aktører og strukturer.
Kitt Boding-Jensen viser således, hvordan alle niveauer sættes i spil over tid i megaprojektet Avedøre Holme: fra den selvbyggende lampeproducent over entreprenør Bøje-Nielsen, foreningen Dansk Arbejde, Dansk Industri, Hvidovre og Avedøre kommuner, Egnsplankontoret og mange flere er med i produktionen af metropolens storskala-industriområde nummer et. Nogle kan følges trinvis i dybden, som f.eks. når Henning Bro i en oversigt introducerer Hovedstadsrådets liv og død, mens Jørgen Mikkelsen grundigt bearbejder denne institution, der var et forsøg på ovenfra at håndtere sammenhængen i hovedstadsområder, og som efter kort tids nedlæggelse genopstod som Hovedstadens Udviklingsråd 다운로드.
Antologien er indrammet af to historiske afsnit af Henning Bro, hvor hovedstadsområdet kobles til det statslige niveau og byudviklingen generelt. Det fungerer fint, og sammen med de andre tematiske artikler er der godt materiale for studerende og andre, som gerne vil forstå byens moderne kulturhistorie. Blandt andet er Stella Borne Mikkelsens gennemgang af arkivalierne for byudviklingsrådet instrumentelle i tilgangen til byhistoriens arkivalier.
At lægge sine æg i kompleksitetens kurv bør anerkendes. Det er i virkeligheden gennem dette perspektiv, man får øjnene op for de mekanismer, der er så vigtige i et bysamfund, men som ikke kan forstås indenfor rammerne af ”Storkøbenhavn” i klassisk forstand, og heller ikke gennem Sjælland eller Danmark som bysystem.
Man kunne måske have ønsket sig en indgang eller navigationskort i denne mangfoldige publikation, så det store potentiale for at skabe relationer i det komplicerede rum blev udfoldet mere. Et sådant greb kunne være den fraværende æresgæst, Fingerplanen. Den er på forsiden og strukturerer også disponeringen af artiklerne, men kunne med fordel have været behandlet selvstændigt, evt. i forhold til sine direkte efterfølgere, regionplanerne og senest Loop City-planen.
Hovedstadsmetropolen efter 1945 vil givetvis have anvendelse både inden og uden for dansk kulturhistorie. Koblingen af planlægnings- og byhistorie med det lokalhistoriske perspektiv er en virkelig god idé, men også kompliceret at eksekvere. Her er også et vigtigt bidrag til diskussionen om, hvordan vi kan skrive en kulturhistorie for de komplicerede metropoler. Køb den før din arkivar.
Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver: Hovedstadsmetropolen efter 1945. HOKA, 2011, 480 s.
