Fredericia Fæstnings Historie
684 sider, ill., Landskomiteen til renovering af Fredericia Vold og Lokalhistorisk Forlag, Fredericia, 2010. Kan bestilles hos Lokalhistorisk Arkiv, Fredericia for 498,00 kr. + porto.
Siden samlingen af Danmark til et fælles kongerige har det været af afgørende militærstrategisk betydning at sikre overfarten mellem Jylland, Fyn og Sjælland i tilfælde af krig og fjendtlige invasioner. Fredericia fæstning, der blev det konkrete resultat af dette behov, har Bjørn Westerbeek Dahl og Erik Kousted nu skrevet et tre bind stort værk om. Mens Dahl koncentrerer sig om fæstningens historie før 1700 i første bind, har det været Erik Housteds opgave at beskrive fæstningens historie fra år 1700 og frem til i dag. Dette sker så i andet og tredje bind.
Behovet havde altså været der siden Middelalderen, men det var først belært af de dyre erfaringer under Kejserkrigen (1625-1629), hvor Wallensteins tropper uden at møde nævneværdig modstand besatte Jylland, at planerne om anlæggelsen af en fæstningsby på den jyske side af Lillebælt begyndte at tage form. Visionen var klar. En pansret næve ved Jyllands bankende hjerte på den øst-vest løbende akse mellem den jyske hærvej og færgestederne til Fyn og Sjælland skulle sikre de danske øer mod fjendtlige invasionsforsøg og dertil give mulighed for at angribe en fremrykkende fjende i ryg og flanke 우분투 github 다운로드. Som et ekstra trumfkort ville en sådan jysk fæstningsby ved Lillebælt, anlagt efter de nyeste nederlandske principper, have den slagkraftige danske orlogsflåde i ryggen. Hermed fik man ikke blot ildstøtte, men ville også have mulighed for at få tilført forstærkninger, forsyninger, våben, krudt og materiel fra vandsiden.
Flere lokaliteter på den jyske side af Lillebælt var i spil og Torstenssonfejden (1643-1645) forsinkede i første omgang de store byggeplaner, men i 1650’erne kom der skred i sagerne og fæstningsbyen Frederiksodde, der i 1664 tog navneforandring til Fredericia begyndte at tage form. Med syv hele og to halve bastioner, der i en blød bue afskar halvøen fra fastlandet og en befæstningslinje mod vandsiden med tilhørende kastel var der på alle måder tale om et imponerende befæstningsværk. 15. september 1650 fik den planlagte fæstningsby tildelt de købstadsrettigheder, der dannede rammen om ethvert bysamfund i 1600-tallets Danmark. Drømmen om en aktiv handelsby kombineret med massiv militær tilstedeværelse blev dog svært realiserbar. For det første blev der først anlagt en egentlig havn i Fredericia i 1808 og for det andet var mange af de bønder, som købmændene skulle have handlet med i oplandet mere eller mindre blevet tvangsforflyttet i forbindelse med fæstningsbyggeriet 보우마스터.
Fæstningen stod første gang sin prøve under Karl Gustav krigene (1657-1660), hvor den svenske general Wrangels rytteri under stormangrebet den 24. oktober 1657 indtog byen via den svagt befæstede kystlinje og derefter kunne hærge frit i byens gader. I den forbindelse er det en interessant detalje, at Frederik 3. under en tidligere inspektion af Frederiksodde havde gjort opmærksom på, at der netop langs denne kyststrækning skulle gøres en ekstra indsats for at få bragt fæstningsværkerne i orden.
I de to slesvigske krige i henholdsvis 1848-1850 og 1864 udgjorde Fredericia sammen med Als og Dybbøl de tre danske flankestillinger i Jylland. I begge krige formåede fæstningen, på trods af slet vedligeholdelse og store forsømmelser i de foregående fredsår, at holde fjenden stangen. Mens man i 1849 gik så langt som til at foretage et udfald fra fæstningen og bryde slesvig-holstenernes belejring i slaget ved Fredericia 5. juli, foretrak man 26.-28. april 1864 at evakuere fæstningens styrke på 13.500 mand og 600 heste via søvejen. Det foregik lige for næsen af de intetanende østrigske soldater og der var på alle måder tale om en enorm logistisk opgave, der blev løst til et 13-tal 닷넷프레임워크 4.6.
Efter nederlaget i 1864 var Fredericias militære betydning for stærkt nedadgående. Det nye stortyske kejserrige lurede lige bag Kongeåen og anlæggelsen af en tysk flådebase i Kiel kunne den danske marine ikke matche. I betragtning af Danmarks nye rolle som lemlæstet småstat, der kun overlevede på Tysklands nåde og barmhjertighed blev efterfølgende befæstningsanlæg koncentreret om København. Fredericia blev derfor nedlagt som fæstning i 1909 og efterfølgende blev voldterrænet fredet i 1917. I dag udgør bastioner, volde og grave en integreret del af den moderne by. Alt dette og meget, meget mere kan man læse om i Dahls og Kousteds meget velskrevne og informative værk.
Visse irritationsmomenter dukker dog op under læsningen. Det er simpelthen ikke korrekt, når Bjørn Westerbeek Dahl på side 32 i første bind skriver at lokaliteten Hals i det allersydøstligste hjørne af Vendsyssel var ”ubeboet” og at der af samme årsag i 1650’erne var planer om at anlægge en helt ny fæstningsby på dette sted. Landsbyen Hals lå nemlig på dette sted og grundet Limfjordens gode besejlingsforhold og det indbringende sildefiskeri havde både kongemagt og kirkefolk siden Middelalderen haft store økonomiske interesser i området 클래스 다운로드. Med eget birketing udgjorde sognet en selvstændig retskreds, der var på privat initiativ anlagt en skibsbro og Aalborgs købmænd rev sig i skægget over den ulovlige handelsvirksomhed, der fandt sted her. Endelig hører det med til historien om Hals, at Christian 4. allerede før Kejserkrigen anlagde en skanse ved Hals by med henblik på at kontrollere indsejlingen til Limfjorden og sikre forbindelsen til Norge. Helt mennesketomt var her altså ikke, så forfatterens sammenligning af forholdene mellem Hals ved Limfjorden og det vitterligt ubeboede Bersodde på den jyske side af Lillebælt er derfor ikke helt korrekt.
Det er ærgerligt at næsten hele historien om byens belejring, den danske hærs spektakulære udfald og efterfølgende strålende sejr i slaget om Fredericia 5. juli 1849 af Erik Housted på side 28-62 i tredje bind koges ned til en 34 sider lang afskrift af major Johan Wahls ”Beretning over Artilleriets Arbejder og Foretagender under Belejringen af Fredericia Fæstning i Året 1849”. Wahls personlige oplevelser under belejringen er bestemt værdifuldt og unikt kildemateriale, men majorens beretning ville efter denne anmelders opfattelse have stået stærkere, hvis den var blevet suppleret med andre vidnesbyrd om hele denne batalje 다운로드. I den forbindelse fremstår Kousteds beskrivelse af forholdene i fæstningen under den anden slesvigske krig i 1864 og evakueringen af hele styrken til Fyn langt mere helstøbt.
Det er dog alt sammen for småting at regne i betragtning af den fortælleglæde og den enorme viden, der løber som en rød tråd igennem alle tre bind af ”Fredericia Fæstnings Historie”. Hele værket er dertil et pragtfuldt overflødighedshorn af kort, billeder, tegninger og fotografier. Man kan næppe forestille sig den enorme arbejdsindsats, der ligger bag denne side af sagen. Affotograferingen af flere af de benyttede arkivalier er desuden af meget høj kvalitet og står så knivskarpt gengivet, at man som læser har mulighed for at kigge de to forfattere over skulderen. Alle tre bind anbefales hermed på det varmeste.
Bjørn Westerbeek Dahl og Erik Housted: Fredericia Fæstnings Historie, bind 1: Tiden indtil 1700, bind 2: Tiden 1700-1847, bind 3: Tiden efter 1847, 684 sider, ill., Landskomiteen til renovering af Fredericia Vold og Lokalhistorisk Forlag, Fredericia, 2010.
Kan bestilles hos Lokalhistorisk Arkiv, Fredericia for 498,00 kr. + porto.
Af Ph.d 다운로드. Jakob Ørnbjerg
Siden samlingen af Danmark til et fælles kongerige har det været af afgørende militærstrategisk betydning at sikre overfarten mellem Jylland, Fyn og Sjælland i tilfælde af krig og fjendtlige invasioner. Fredericia fæstning, der blev det konkrete resultat af dette behov, har Bjørn Westerbeek Dahl og Erik Kousted nu skrevet et tre bind stort værk om. Mens Dahl koncentrerer sig om fæstningens historie før 1700 i første bind, har det været Erik Housteds opgave at beskrive fæstningens historie fra år 1700 og frem til i dag. Dette sker så i andet og tredje bind.
Behovet havde altså været der siden Middelalderen, men det var først belært af de dyre erfaringer under Kejserkrigen (1625-1629), hvor Wallensteins tropper uden at møde nævneværdig modstand besatte Jylland, at planerne om anlæggelsen af en fæstningsby på den jyske side af Lillebælt begyndte at tage form. Visionen var klar. En pansret næve ved Jyllands bankende hjerte på den øst-vest løbende akse mellem den jyske hærvej og færgestederne til Fyn og Sjælland skulle sikre de danske øer mod fjendtlige invasionsforsøg og dertil give mulighed for at angribe en fremrykkende fjende i ryg og flanke. Som et ekstra trumfkort ville en sådan jysk fæstningsby ved Lillebælt, anlagt efter de nyeste nederlandske principper, have den slagkraftige danske orlogsflåde i ryggen 스타크래프트 브루드워 다운로드. Hermed fik man ikke blot ildstøtte, men ville også have mulighed for at få tilført forstærkninger, forsyninger, våben, krudt og materiel fra vandsiden.
Flere lokaliteter på den jyske side af Lillebælt var i spil og Torstenssonfejden (1643-1645) forsinkede i første omgang de store byggeplaner, men i 1650’erne kom der skred i sagerne og fæstningsbyen Frederiksodde, der i 1664 tog navneforandring til Fredericia begyndte at tage form. Med syv hele og to halve bastioner, der i en blød bue afskar halvøen fra fastlandet og en befæstningslinje mod vandsiden med tilhørende kastel var der på alle måder tale om et imponerende befæstningsværk. 15. september 1650 fik den planlagte fæstningsby tildelt de købstadsrettigheder, der dannede rammen om ethvert bysamfund i 1600-tallets Danmark. Drømmen om en aktiv handelsby kombineret med massiv militær tilstedeværelse blev dog svært realiserbar. For det første blev der først anlagt en egentlig havn i Fredericia i 1808 og for det andet var mange af de bønder, som købmændene skulle have handlet med i oplandet mere eller mindre blevet tvangsforflyttet i forbindelse med fæstningsbyggeriet.
Fæstningen stod første gang sin prøve under Karl Gustav krigene (1657-1660), hvor den svenske general Wrangels rytteri under stormangrebet den 24 구글 플러스 사진. oktober 1657 indtog byen via den svagt befæstede kystlinje og derefter kunne hærge frit i byens gader. I den forbindelse er det en interessant detalje, at Frederik 3. under en tidligere inspektion af Frederiksodde havde gjort opmærksom på, at der netop langs denne kyststrækning skulle gøres en ekstra indsats for at få bragt fæstningsværkerne i orden.
I de to slesvigske krige i henholdsvis 1848-1850 og 1864 udgjorde Fredericia sammen med Als og Dybbøl de tre danske flankestillinger i Jylland. I begge krige formåede fæstningen, på trods af slet vedligeholdelse og store forsømmelser i de foregående fredsår, at holde fjenden stangen. Mens man i 1849 gik så langt som til at foretage et udfald fra fæstningen og bryde slesvig-holstenernes belejring i slaget ved Fredericia 5. juli, foretrak man 26.-28. april 1864 at evakuere fæstningens styrke på 13.500 mand og 600 heste via søvejen. Det foregik lige for næsen af de intetanende østrigske soldater og der var på alle måder tale om en enorm logistisk opgave, der blev løst til et 13-tal.
Efter nederlaget i 1864 var Fredericias militære betydning for stærkt nedadgående. Det nye stortyske kejserrige lurede lige bag Kongeåen og anlæggelsen af en tysk flådebase i Kiel kunne den danske marine ikke matche 다운로드. I betragtning af Danmarks nye rolle som lemlæstet småstat, der kun overlevede på Tysklands nåde og barmhjertighed blev efterfølgende befæstningsanlæg koncentreret om København. Fredericia blev derfor nedlagt som fæstning i 1909 og efterfølgende blev voldterrænet fredet i 1917. I dag udgør bastioner, volde og grave en integreret del af den moderne by. Alt dette og meget, meget mere kan man læse om i Dahls og Kousteds meget velskrevne og informative værk.
Visse irritationsmomenter dukker dog op under læsningen. Det er simpelthen ikke korrekt, når Bjørn Westerbeek Dahl på side 32 i første bind skriver at lokaliteten Hals i det allersydøstligste hjørne af Vendsyssel var ”ubeboet” og at der af samme årsag i 1650’erne var planer om at anlægge en helt ny fæstningsby på dette sted. Landsbyen Hals lå nemlig på dette sted og grundet Limfjordens gode besejlingsforhold og det indbringende sildefiskeri havde både kongemagt og kirkefolk siden Middelalderen haft store økonomiske interesser i området. Med eget birketing udgjorde sognet en selvstændig retskreds, der var på privat initiativ anlagt en skibsbro og Aalborgs købmænd rev sig i skægget over den ulovlige handelsvirksomhed, der fandt sted her 다운로드. Endelig hører det med til historien om Hals, at Christian 4. allerede før Kejserkrigen anlagde en skanse ved Hals by med henblik på at kontrollere indsejlingen til Limfjorden og sikre forbindelsen til Norge. Helt mennesketomt var her altså ikke, så forfatterens sammenligning af forholdene mellem Hals ved Limfjorden og det vitterligt ubeboede Bersodde på den jyske side af Lillebælt er derfor ikke helt korrekt.
Det er ærgerligt at næsten hele historien om byens belejring, den danske hærs spektakulære udfald og efterfølgende strålende sejr i slaget om Fredericia 5. juli 1849 af Erik Housted på side 28-62 i tredje bind koges ned til en 34 sider lang afskrift af major Johan Wahls ”Beretning over Artilleriets Arbejder og Foretagender under Belejringen af Fredericia Fæstning i Året 1849”. Wahls personlige oplevelser under belejringen er bestemt værdifuldt og unikt kildemateriale, men majorens beretning ville efter denne anmelders opfattelse have stået stærkere, hvis den var blevet suppleret med andre vidnesbyrd om hele denne batalje. I den forbindelse fremstår Kousteds beskrivelse af forholdene i fæstningen under den anden slesvigske krig i 1864 og evakueringen af hele styrken til Fyn langt mere helstøbt.
Det er dog alt sammen for småting at regne i betragtning af den fortælleglæde og den enorme viden, der løber som en rød tråd igennem alle tre bind af ”Fredericia Fæstnings Historie”. Hele værket er dertil et pragtfuldt overflødighedshorn af kort, billeder, tegninger og fotografier. Man kan næppe forestille sig den enorme arbejdsindsats, der ligger bag denne side af sagen. Affotograferingen af flere af de benyttede arkivalier er desuden af meget høj kvalitet og står så knivskarpt gengivet, at man som læser har mulighed for at kigge de to forfattere over skulderen. Alle tre bind anbefales hermed på det varmeste.
