Anmeldelser

Forlaget Falcon, 2009. 169 s., ill. 245,00 kr.

I mange hjem i Dansk Vestindien hang et kobberstik, som viste et dansk orlogsfartøj i heftig kamp mod to modstandere, med teksten „Briggen Lougen under Capitain Jessens Comando angribes ved St. Thomas af 2de Engelske Fregatter den 3die Martij 1801“. Selvom fjendens fregatter Arab og Experiment tilsammen rådede over 54 kanoner mod briggen Lougens kun 18, formåede den dygtige kaptajnløjtnant C. W. Jessen at kæmpe sig ind i den beskyttende havn i Charlotte Amalie på Sankt Thomas og endda at tilføje overmagten betydelige tab i menneskeliv og materiel i den berømte kamp ved Fugleklippen 뿡뿡이 게임.

Palle Thilos bog om orlogsbriggen Lougen fra bygning i 1792 til ophugning i 1803 beskriver dels selve fartøjet, og hvordan det fungerede, dels de togter, det gennemførte, og endelig forholdene ombord. Lougen var en af de såkaldte stiboltske brigger, som var en helt ny skibstype i den danske marine. Skroget var knap 30 meter langt og godt 8 meter bredt og havde et deplacement på cirka 340 tons. Briggerne havde forholdsvis høje master og et temmelig langt bovspryd. Armeringen bestod af 18 nyudviklede 18-pundige kanoner (en mellemform mellem traditionelle lange kanoner og tidens nye korte karronader), og besætningen var på 85 mand 1khz 음원 다운로드. Lougen, der var det første kobberforhudede skib i den danske orlogsflåde, var som sine søsterskibe –Sarpen, Glommen og Nidelven – opkaldt efter norske elve.
Palle Thilo indleder sin bog med en særdeles detaljeret gennemgang af briggens indretning fra køl til mastetop og fra bovspryd til hakkebræt. Desuden benyttes en præsentation af besejlingstogtet i august 1792 til indgående at beskrive arbejdsgangene ombord, f.eks. ved tilrigning og stagog kovending 다운로드. De sagkyndiges konklusion efter besejlingen var, at den nye fabrikmester Stibolt havde konstrueret et både smukt, velsejlende og i det hele taget lovende fartøj.

Dets første togt gik til Dansk Vestindien, hvortil man ellers ikke havde udsendt orlogsmænd siden krigsafslutningen i 1783. Lougen afsejlede fra København i april 1793 og tilbragte et begivenhedsrigt års tid på stationen i Vestindien. Under kommando af kaptajnløjtnant Hans Michael Kaas drev man vellykket jagt på kapere i farvandene omkring de tre danske øer, og man kom nogenlunde helskindet gennem en orkan, men forskellige smitsomme sygdomme ramte besætningen, hvoraf 61 blev alvorligt syge og 18 døde 딤라이트 다운로드. I august 1794 var Lougen tilbage i København. Inden kommandoen kunne stryges, måtte man dog lige sejle de halvandet hundrede rebelske tømmersvende, som havde strejket i København, i landsforvisning til Lübeck.
Efter nødvendig vedligeholdelse i foråret 1795 blev Lougen sendt ned som vagtskib på Elben ved Altona som en del af den glückstadtske ekvipage i godt og vel to år. I oktober 1797 blev briggen udstationeret i Middelhavet, hvor den sammen med en håndfuld andre danske orlogsfartøjer skulle beskytte og konvojere handelsskibene, hvilket medførte en række dramatiske episoder i forbindelse med afvisning af britiske kapere og orlogsmænds krav om visitation af fartøjer under det neutrale Dannebrog 다운로드. At behovet for robust beskyttelse var stort, viser det faktum, at alene den 6. juni 1799 lettede konvojer fra Malagas rhed med tilsammen 105 fartøjer under det danske flag. Alt i alt viste Lougen sig i Middelhavet som et velsejlende fartøj og meget velegnet netop til konvojtjenesten.

Lougens sidste togt blev det mest dramatiske. Under den senere så kendte C. W. Jessens kommando afsejlede man i juni 1800 på ny mod Dansk Vestindien. Igen fik man sygdom ombord, men atter havde man succes i de mange sammenstød og kampe med frække britiske kapere, som krænkede dansk territorialfarvand i deres jagt på priser, kulminerende med den allerede omtalte affære ved Fugleklippen 아이튠즈 버전 별 다운로드. Dette var det første sammenstød, efter at briterne havde besluttet at gøre en ende på det væbnede neutralitetsforbund; den næste kamp blev Slaget på Rheden en måned senere.
Allerede den 28. marts 1801 blev de dansk-vestindiske øer imidlertid besat af briterne, og Lougen blev beslaglagt. Efter at freden var genoprettet, tilbageleveredes orlogsbriggen på Martinique i februar 1802 i noget miserabel stand. Efter nødtørftig reparation sejlede den hjem til Danmark, hvor den imidlertid blev erklæret for udtjent og derpå hugget op.

Palle Thilos bog er smukt layoutet i tværformat og med trespaltet tekst 나천재송. Den er ikke forsynet med registre. Der er heller ingen noter, men i stedet en kommenteret bibliografi og kildeoversigt, hvilket fungerer tilfredsstillende. Det har korrekturlæsningen derimod ikke gjort, så der er alt for mange staveog orddelingsfejl, foruden en række bizarre stavemåder. Hertil kommer en klassisk bommert: At gengive en kildetekst i facsimile og ved siden af præsentere en transskription med fejl. I facsimilens tolv liniers tekst fra overstyrmandens journal er kildetekstens ord „udlossede“ transskriberet som „udlastede“, ordet „forommelte“ er gengivet som „føromtalte“, og „Troeme Stag“ (et trommestag er et tov fra toppen af en trommestok, som er en kort bramstang) er uden videre bare opgivet til et uspecificeret „Stag“ 신장의야망 천도 다운로드. Går man derfor lidt mistroisk de øvrige transskriberede passager fra journalen igennem på side 63-65 og 91-92, viser der sig massevis af sjuskefejl i form af glemte ord og fejllæste bogstaver i den tilstræbt bogstavrette transskription. Dette forstyrrer heldigvis kun forståelsen af kildeteksten i enkelte tilfælde. Men der er vitterlig forskel på at skrive „Læns ved Pompen“ og „Læns med Pompen“, især for søfolkene, som enten ikke behøvede at pumpe eller skulle pumpe briggen læns. Og der er også forskel på, om en mand tilhørte et almindeligt kompagni („C“) eller et artillerikompagni („AC“, men transskriberet „C“), også hvis man i dag vil søge efter vedkommende person i kilderne 다운로드.

Fejllæsningerne udgør en skønhedsplet, men influerer heldigvis ikke på resten af fremstillingen. Dennes høje detaljeringsgrad med hensyn til orlogsbriggens (og andre sejlskibes) indretning og funktionsmåder, er på samme tid bogens styrke og svaghed. De minutiøse gennemgange er en styrke, fordi man mærker forfatterens begejstring ved at fortælle, og fordi det er ualmindelig instruktivt at få flere siders gennemgang af, hvordan f.eks. ankerletning foregik. Men det er en svaghed ved fremstillingen, at den ofte kører ud ad tangenten med lange digressioner om de involverede søofficerer, om diverse fartøjers forskellige togter og trakasserier ombord ved disse lejligheder samt om neutralitet og politiske forhold, som er velkendte andetsteds fra 무료로 노래 다운로드. Meget af den hertil brugte plads kunne i stedet med fordel have været brugt på en beskrivelse af Lougens rolige periode som vagtskib på Elben, som mærkeligt nok afhandles helt summarisk på kun een side, selv om stationen dér ikke er velbeskrevet nogetsteds i litteraturen.

Palle Thilo har været en masse arkivmateriale fra Søetaten igennem, og med orlogsbriggen Lougen som gennemgående eksempel giver han fortjenstfuldt en konkret og detaljemættet beskrivelse af et sejlskibs indretning og funktionsmåder samt forholdene ombord omkring 1800. Man skal holde ørerne stive ved de mange og lange beskrivelser, for forfatteren kender og benytter masser af specielle sømandsudtryk. En omfattende ordliste hjælper imidlertid godt på vej, når man ikke lige ved, hvad judasørerne eller en kontrabras er, eller hvad det vil sige at smærte tovværk eller sætte noget omhoug. Flere illustrationer end de nu ganske få ville have kunnet hjælpe læseren dér.