Anmeldelser

Vejle Kommune, 2007. 250 s., ill. Abonnenter 280,00 kr., løssalg 325,00 kr.

Vejles historie udkom oprindeligt i tre bind i årene 1996-1998. Den fulgte samme model som andre byhistorier fra større byer som Esbjerg, Viborg og Roskilde, der alle i tre bind dækker hele perioden fra oldtiden til kommunalreformen i 1970 og alle har bidrag fra en række forfattere, der har leveret bidrag inden for deres respektive specialområder. Få år senere blev det besluttet at fejre byens 675-års jubilæum med et fjerde bind, hvor fire forfattere fører historien fra kommunalreformen i 1970 frem til udgivelsesåret 2002 ajour. Og i 2007 er nu et femte bind føjet til byhistorien. Bindet har kun én forfatter, arkivar Per Ulrich Jensen fra Vejle Stadsarkiv. Per Ulrich Jensen bidrog i øvrigt også til bind 4.

Emnet for det nye bind er byens fysiske rammer; de rammer, der i dag forvaltes af Teknisk Forvaltning, Vejle Kommune: Gader, veje, jernbaner, havnevæsen, vandog energiforsyning, kloakering, byplanlægning, offentligt boligbyggeri og byens brandvæsen 총몽 2부 다운로드. Krumtappen er umiddelbart de skiftende stadsog havneingeniører og tekniske chefer begyndende med Emil Petersen, der blev ansat i 1886.
Bogen er opdelt i klart afgrænsede perioder, hver opdelt i nogle temaer. Tiden fra storbranden i 1786 til 1860 skildres som byens første opgangstid, hvor handel og afsætning af landbrugsvarer blomstrede op efter århundreders tornerosesøvn, bl.a. takket være anlægget af den østjyske hovedlandevej og den uddybede havn. Fra 1860 til 1890 kom jernbanen og gasværket til byen, der også fik en effektiv vandforsyning og et kloaknet. Fra 1890 til 1918 voksede byens industri sig stor i forlængelse af fabriksanlæg ude i Grejsdalen. En byplanhistoriker kalder byen Danmarks Manchester. Tre bomuldsspinderier, C.M. Hess’ jernvarefabrik og andelsslagteriet blev de største virksomheder i byen. Byen fik et af landets første elværker i 1890’erne og sanitære installationer rykkede ind i beboelsesejendommene 마이 리틀 히어로. I perioden 1918-1945 lægges vægten på nødhjælpsarbejder og forbedringer af gadenet, jernbaneog vejforbindelser. 1945-1970 voksede byen op over de indsnævrende bakker og ud i omegnskommunernes parcelhuskvarterer. Byen kæmpede, trods udbygning af udfaldsvejene mod Horsens, Varde og Kolding, med en stigende gennemkørende hovedlandevejstrafik. I perioden iværksattes offentligt boligbyggeri i større stil. Perioden fra 1970 til 2007 har været præget af omstrukturering af bymidten efter at gamle virksomheder måtte lukke eller flyttede ud af byen. I perioden løstes byens trafikale flaskehalsproblemer med den østjyske motorvej og Vejlefjordbroen. Ved de sidste årtiers byfornyelse er de offentlige bygninger så vidt muligt blevet bygget i en original kunstnerisk udformning.

Vejle er som så mange danske købstæder opstået i den tidlige middelalder pga. gunstige tilsejlingsforhold. I 1500-tallet sank antallet af ejendomme til 125. I 1660 var der, efter at tre krige havde hærget byen, 29 beboede huse tilbage, og byen havde nær havde mistet sine købstadsprivilegier 다운로드. Vejle var omkring år 1800 en lille landlig købstad med omkring 2.500 indbyggere, der sidst havde fået et knæk ved en stor brand i 1786. Selv om den gamle bykerne ligger lavt, lykkedes det sidst i 1860’erne at etablere en nogenlunde effektiv vandforsyning, idet man placerede et reservoir i 30 fods højde og dermed fik gavn af de høje bakker, der omkranser byen. Vandforsyningen svigtede dog til tider, når byen var vokset endnu et stykke, og der blev behov for yderligere vandforsyning. Nye vandværker blev taget i brug, bl.a. ude i Grejsdalen, og der blev senere i 1920’erne og 1930’erne bygget vandtårne på bakkesiderne. Dertil gik man over til at drive vandet frem med motordrevne pumper. Det tog også årtier før man fik renset vandet for jern og anden urenhed. Vandforsyningen har således løbende holdt Vejles tekniske forvaltning beskæftiget.
I nogle gader blev spildevandet ledt ad en „afskyelig muddergrøft“ ud i fjorden. Også i denne sammenhæng var den indre bys lave beliggenhed et problem, da det var vanskeligt at skabe et fald i de kloakrør, som fra 1860’erne blev gravet ned 다운로드. I 1930’erne begyndte man for alvor at rense spildevandet, men først i 1970“erne opnåede man en virkelig acceptabel renhed med biologiske rensningsanlæg. I 1930 ramte en kraftig oversvømmelse den indre by, og en regulering af Omløbsåen blev drøftet uden at noget skete. I foråret 1941 gav tøbrud en kraftig strøm i Grejs Å. Strømmen kunne ikke opdæmmes, oversvømmelsen bredte sig, og forretninger og lejligheder i byen fik alvorlige vandskader. Man uddybede siden Sønderåen og Grejsåen og støbte et mere lige forløb på Mølleåen for at hindre nye katastrofer.
Gasog el-forsyningen overgik i hhv. 1899 og 1908 til kommunen. Fra et højdepunkt omkring 1950 faldt gasforbruget hastigt og værket lukkede officielt i 1969. Det kommunale elværk fik fra 1951 den rolle at omforme vekselstrøm fra det nyopførte Skærbækværk til jævnstrøm. Fra 1956-57 transformerede og fordelte værket vekselstrøm til byens el-forbrugere 다운로드.

Et vigtigt incitament til Vejles vækst kom ude fra i form af den østjyske hovedlandevej i 1830’erne, af jernbanen i 1860’erne og dampskibsruterne som fra 1860“erne besejlede byen. Det fjernede den barriere, som de høje bakker rundt om byen hidtil havde udgjort. Trafikkundepunktet blev i bilernes tidsalder en berygtet flaskehals på den østjyske hovedlandevej. Ved lysanlægget på Nørretorv kunne trafikken gå næsten uhjælpeligt i stå. Byrådet fik i 1938 ført hovedvejen over Dæmningen, der var byens eneste trafikaflastende gadestrækning, og dermed lidt uden om centrum. I 1959-60 omlagdes Horsensvejen i fire baner over bakkerne, men da biltallet også voksede, gav det ikke byen megen aflastning. Et andet vigtigt trafiktiltag blev udført i 1930’erne. Det var uholdbart, at gader og jernbane mødtes i niveauskæringer. Det blev aftalt med DSB, at der skulle anlægges et højbaneanlæg med dæmninger, viadukter og broer 이키가미 다운로드. Perronerne på stationen blev hævet, og der var i det hele tale om et stort anlægsarbejde, der forløb i årene 1927-32.

Flaskehalsproblemet blev først løst effektivt, da Vejdirektoratet efter pres fra Vejles byråd over for trafikministeren anlagde Vejle Fjord-broen i 1975-80 som led i den Østjyske motorvej. Forfatteren mener dog kun, at aflastningen varede et årti. I 1990’erne steg trafikpresset inde i byen igen betydeligt. Men det ville dog have været utåleligt meget større, hvis man ikke havde valgt den østlige vej uden om byen. Den blev allerede foreslået i en betænkning i 1952 som langt bedre end en omfartsvej vest om byen. I efterkrigsårene har man også udbedret vejene over bakkerne og udfaldsvejene i takt med, at byen voksede op over bakkerne og ud i de nye forstæder. I 1990’erne, da trafikpresset i den indre by igen voksede, anlagdes Ringvej 1 og Cityringen for at kanalisere biltrafikken ind og ud af den indre by, der i øvrigt nu bar præg af, at hele kvarterer var saneret, og de gamle fabrikker inde i bymidten var nedrevet. Et andet tiltag for at huse bilerne var et parkeringshus, der blev taget i brug i 2003.

Samtidig med bestræbelserne i 1930’erne for at lette vejforbindelserne gennem byen og anlæg af jernbanedæmningen, blev Mølleåen ved Dæmningen lagt i rør og overdækket 다운로드. Det gav plads til at gøre gaden til hovedfærdselsåre gennem byen. I forlængelse af Dæmningen blev der skabt en ny strandpromenade med bademuligheder. Også på sydsiden af fjorden fik vejlenserne en promenade, hvor de kunne nyde udsigten til deres flot beliggende by. Man anlagde også en skihopbakke på Gyllinghøj i 1942-43 og gjorde et stort arbejde for at bevare skoven på bakkesiderne. Der kom trods alt noget godt af krisen.

De omkringliggende landkommuner indgik i 1950’erne et samarbejde med købstaden om kloakering og byggemodning. Rige villaejere var allerede ved århundredeskiftet begyndt at bygge store villaer i bakkerne med udsigt fjorden, men forstadsbyggeri bredte sig ud i omegnskommunerne, der dog først efter kommunalreformen i 1970 blev en del af den nye Vejle storkommune. De lokale boligselskaber, AAB og Østerbo, bidrog i nært samarbejde med byens nye unge, dynamiske og selvrådige borgmester, Willy Sørensen, til vækst på Nørremarken og Søndermarken lige efter 2 다운로드. verdenskrig, og de bidrog til nyt forstadsbyggeri i omegnskommunerne, hvor parcelhuskvartererne bredte sig. Der var som i de fleste større danske byer opdæmmet et stort behov for nye boliger.

Inde i byen stod byggematadoren Bertel Nielsen, der fik opført højhushotellet „Hotel Australia“ (indviet 1957), for modernismens indtog i Vejle. Samme matador fik opført luksuøse lejlighedsblokke og en biograf ved Gl. Havn.

Omfattende saneringer ryddede en større del af den indre by, som nævnt samtidig med, at flere gamle virksomheder måtte lukke. Per Ulrich Jensen beskriver de usentimentale og hårdhændede indgreb over for de forfaldne gademiljøer som Skovgade og Gulkrog. Saneringerne har her sammen med tidligere århundreders store brande bidraget til, at næsten alle gamle huse fra før 1850 i Vejle er forsvundet, på nær kirken, og kirken er i øvrigt også så stærkt ombygget, at kun få dele af den er middelalderlige. Som Per Ulrich Jensen fremhæver, har byen dog bevaret det gamle bycenters nord-syd-orienterede gadenet.

Per Ulrich Jensen deler byens stolthed over en kvalitetsbevidst byggepolitik i 1990’erne og årtusindets første årti, hvor man bevidst er gået efter originale, kunstneriske arkitekturløsninger 화씨 911 다운로드. Per Ulrich Jensen benytter forvaltningens eget slogan „visionsdrevet innovation“. Vejles utraditionelt sammensatte bystyre med en SF-borgmester har også bygget utraditionelt. Det er blevet til forretningscentret Fisketorvet, til Økolariet, et vidensog dialogcenter, til parkeringshuse og også Teknisk Forvaltning har fået kontorer i et moderne hus. Der er som så mange steder i Danmark bygget ejendomme på havnefronten, uden at havnen dog her er blevet forvandlet til rent boligkvarter. Der bygges et nyt citycenter, Bryggen, og det fantasifulde kompleks PLOT. Det fremhæves, at havnen lige efter krigen på grund af tørveeksporten var provinsens største havn. Det varede ikke længe, men havnen var dog i 2002 landets 10. største havn målt i omsætning og derfor blandt landets største. I efterkrigsårene prægedes havnen af Haahr-Benzins olietanke, men selskabet gav op 유튜브 앞에 ss 다운로드. Den gamle passagertrafik på havnen med dampere fra København forsvandt også.

Per Ulrich Jensen tegner et billede af en havnekøbstad, der arbejde sig ud af de snævre geografiske rammer, som længe hæmmede byens ekspansion, og blev en af landets store industribyer. Byens tekniske forvaltning levede – tit uden byrådets forståelse – op til vækstens udfordringer ved at tilpasse vandog energiforsyningen til væksten, mens den havde vanskeligere ved at klare den gennemgående biltrafik. Forfatteren synes at mene, at Teknisk Forvaltning har klaret det gamle bycentrums transformation i den seneste post-industrielle periode til UG.

Byens Plan er en fin, velinformeret og velskrevet bog. Den udenbys læser kan, selvom bogen er forsynet med to oversigtskort, have problemer med at følge med rundt til alle lokaliteter. Det er en lokalt orienteret bog, der hylder Teknisk Forvaltnings bedrifter uden at sammenligne Vejle med andre danske byer. De trafikforbindelser, der blev en forudsætningen for byens vækst skildres fortrinsvis, hvor de gav anledning til lokal anlægsaktivitet. Bogen behandler rundt omkring den lokale beslutningsproces bag de tekniske anlæg, men de fysiske og tekniske udfordringer og deres løsning vejer tungere i fremstillingen. Teksten lægger op til at gøre de tekniske chefers virke til en krumtap i bogen. På side 73-79 benyttes den første stadsingeniør Emil Petersens dagbog på glimrende måde til at belyse dennes frustrerende kamp for at vinde byrådets moralske og økonomiske opbakning til sit virke. Men de følgende stadsingeniører optræder kun i mindre biografiske afsnit. Derved spildes en mulighed for at give bogen en markant vinkel og en klar rød tråd.
Det må dog ikke skygge for, at bogen anlægger en lang tidshorisont og tager emner op, der sjældent er behandlet så grundigt i andre danske byhistorier: Kloakering, spildevandsrensning og vandforsyningsproblemer samt elog gasforsyning. En by, der ikke forvalter disse felter effektivt, bliver ikke en stor by. Som i de foregående fire bind er der tale om godt boghåndværk med sider med bred margen med afsnitsoverskrifter og med fine og tydelige fotografier. Bogen har også et godt sagregister og gode, diskret anbragte noter.