Anmeldelser

Kildeskriftselskabet, 2005. 491 s., 300,00 kr.

I 1803 fik alle læger pligt til at udarbejde årlige redegørelser, såkaldte medicinalberetninger, om sundhedsforholdene i deres områder. De skulle besvare ni spørgsmål om alt fra forekomsten af smitsomme sygdomme over (koppe)vaccinationens fremgang til lægernes og jordemødrenes antal og vilkår pdf pro 4.5 download. Besvarelserne blev via amtmændene indsendt til Sundhedskollegiet under Danske Kancelli. Nærværende udgivelse har til formål at præsentere denne særdeles righoldige, men måske lidt oversete kildegruppe, og giver gennem en række artikler eksempler på, hvordan materialet kan anvendes i historieforskningen. Og der er nok at tage fat på for den nysgerrige historiker; beretningerne, der opbevares i Rigsarkivet, udgør mere end 600 arkivpakker, hvortil kommer de slesvigske beretninger, som findes i Landesarchiv Schleswig-Holstein 알함브라 궁전의 추억 1화 다운로드.
Bogen er den første større, samlede præsentation af medicinalberetningerne. I en indledende artikel giver Gerda Bonderup en kort og klar introduktion til 1800-tallets lægevæsen, sygdomsopfattelser og sundhedslovgivning, og redegør for, hvordan beretningerne er arkiveret og journaliseret. Herefter følger otte artikler om forskellige emner, og efter hver artikel bringes et transskriberet udvalg af de beretninger, forfatterne har benyttet 다운로드. Bagest i bogen findes en ordliste, som forklarer de mange medicinske fagudtryk, der optræder i beretningerne.
Medicinalberetningerne udsprang af myndighedernes ønske om en stor og sund befolkning, og opmærksomheden var særligt rettet mod smitsomme sygdomme. Grethe Banggaards artikel, der handler om kampen mod disse sygdomme, redegør for lovgrundlaget for medicinalberetningerne og deres forløbere og viser, hvordan materialet kan suppleres med andre kilder 정도전 다운로드. Dermed supplerer hun Bonderups indledende artikel, bl.a. ved en nyttig, skematisk oversigt over sagsgangen ved indberetning af smitsomme sygdomme.

De følgende tre artikler har forskellige sygdomstilstande som omdrejningspunkt. Gerda Bonderup skriver om kampen mod kopperne og indførelsen af koppevaccinationen (tidligere beskrevet i bogen En Kovending… fra 2001). Medicinalberetningerne viser, hvordan lægerne ofte blev afvist, når de forsøgte at motivere landbefolkningen til at lade sig vaccinere, om end det i sidste ende lykkedes at få vaccinationen til at slå an 다운로드. Jesper Ratjen undersøger forekomsten af og synet på børnesygdomme (skarlagensfeber, mæslinger, kighoste m.fl.) i tre udvalgte femårsperioder i første halvdel af 1800-tallet, og konstaterer store forskellige mellem land og by. Endelig har Lisbeth Skjernov valgt at se nærmere på indberetningernes femte punkt, „Indtrufne ulykkelige Hændelser“ (selvmord, ulykker, vold m.m.), og myndighedernes forsøg på at dæmme op for disse 큐스코 다운로드.

Bogens sidste fire artikler fokuserer på lægernes forhold. Nick Nyland vælger med udgangspunkt i beretningernes sjette punkt, „Antallet paa de practiserende Læger, og disses Vilkaar“, at se nærmere på udviklingen af den primære lægetjeneste i Danmark og lægernes professionsopbygning. Jørgen Mikkelsen har læst de meget fyldige beretninger, som gennem knap 50 år blev indsendt af stiftsfysikus i Viborg og Thisted amter, Jens Georg Lind 다운로드. Ud over at oplyse om forholdene i stiftet rummer Linds beretninger også betragtninger af sygdomsteoretisk art og forslag til forbedring af sundhedsforholdene. I den følgende artikel benytter Stella Borne Mikkelsen de færøske indberetninger fra årene 1840-60 til at belyse lægernes vilkår i denne del af riget, og som en indirekte kilde til færingernes levevilkår i perioden 아메리칸 퀼트. Endelig har Gerret Liebing Schlaber anvendt de slesvigske indberetninger til at få indblik i fattiglægevæsenet i hertugdømmet Slesvig, heriblandt de opgaver og arbejdsvilkår, lægerne mødte i landdistrikterne.

Som det fremgår, kommer forfatterne vidt omkring. Der er bidrag af administrations-, sygdomsog professionshistorisk tilsnit. Beretningerne kan, som Jørgen Mikkelsen påpeger, også anvendes som kulturog mentalitetshistorisk kildemateriale, eller til socialhistoriske undersøgelser, som anført af Gerret Schlaber 다운로드. Det er bogens egentlige fortjeneste: Den demonstrerer, hvor rigt et materiale, der gemmer sig i de mange arkivpakker. Det sker ikke mindst gennem de aftrykte uddrag af beretningerne, der inspirerer til videre forskning.

Medicinalberetningerne er dog ikke en uproblematisk kildegruppe. De er på alle måder præget af at være lægernes personlige indberetninger 윈도우 10 메모장 다운로드. Skjernov bringer samtlige beretninger om ulykkelige hændelser fra 1820, og her bliver det tydeligt, hvor forskelligt lægerne har behandlet dette punkt: Fra korte, nøgterne besvarelser til fyldige, malende beretninger. Materialet er således af højst uensartet karakter. Samtidig må man have in mente, at lægerne langt fra fik kendskab til alle sygdomsforhold i deres distrikter. Som grundlag for statistik er beretningerne derfor mindre velegnede, selv om flere af forfatterne forsøger sig i denne retning. Endelig må man være opmærksom på, at det, beretningerne viderebringer, er lægernes indtryk af forholdene – hvad enten de skriver om de smitsomme sygdomme, kvaksalveriet eller modtagelsen af vaccinationen. Det er slående, at lægerne i alle dele af riget udtrykker næsten enslydende beklagelser over bøndernes levevis (både deres levevilkår og deres tænkemåde), og beretningerne illustrerer således også et sammenstød mellem to kulturer. Forfatterne gør generelt opmærksom på disse forhold bogen igennem, men det havde måske været en ide med en opsamlende artikel, der problematiserede medicinalberetningerne som kilde.

Bogen er trykt på kraftigt papir og med sort-hvide illustrationer. Selve trykket fremstår desværre flere steder lidt uldent, og enkelte steder nærmest udvisket. I den sidste korrektur har der indsneget sig et par fejl, f.eks. præsenteres Kildeskriftselskabet på omslaget som „Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie“ (korrekt), mens det på første opslag er anført som „Selskabet til Udgivelse…“. Og i præsentationen af bidragene omtales Jørgen Mikkelsens bidrag før Nick Nylands, selv om sidstnævnte bringes først. Men dette er detaljer. De forskellige artikler er generelt velskrevne og interessante, og de fyldige kildeuddrag er ofte underholdende læsning, der bestemt bør kunne inspirere flere til at give sig i kast med at studere medicinalberetningerne. Det er bare om at komme i gang!