Hovedstadsmetropolen efter 1945
HOKA, 2011, 480 s.
Hovedstadsmetropolen efter 1945 er et af de væsentligste bud på et værk, der både favner de kulturhistoriske og kulturanalytiske dimensioner af tidsskriftet Kulturstudiers profil, og vi har derfor i dette nummer valgt at bringe en dobbeltanmeldelse. Anmeldelserne er skrevet af to forskere, hver med overvejende enten kulturhistorisk eller kulturanalytisk faglig baggrund. Forskerne er historiker Mikkel Thelle og antropolog Mark Vacher. Begge er ansat ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet henholdsvis ved afdeling for Historie og afdeling for Etnologi.
Kulturstudier håber, at dobbeltanmeldelsen kan berige formatet boganmeldelser, og samtidig skitsere de faglige forskelligheder Kulturstudier netop er i stand til at rumme 다운로드.
Redaktionen ved Kulturstudier
* * *
”Den arkiverede by”
Hvordan beskriver man en by? I Hovedstadsmetropolen efter 1945, 2011, udgivet af Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver, HOKA sættes fokus på proces og forandring. En by, kan man læse, er i evig forandring. Den vokser, spreder sig, bindes sammen og oplever befolkningsforskydninger, -ændringer, vækst og flugt. Her udfolder entreprenører deres iværksætterånd, politikere deres visioner og tager deres magtkampe, og her har borgerne deres hverdag og lever, i det omfang de magter, deres forestilling om det gode liv Sketchup download. En by er som sådan noget, der sker. Boliger bebos, arbejdsplader rummer arbejde og produktion, institutioner varetager vifter af opgaver, og infrastruktur binder sløjfer, transporterer, henter og leverer.
Hvornår, hvor meget og hvordan byen sker, kan registreres, dokumenteres og arkiveres. Dette har været tilfældet i forhold til den danske hovedstadsregion, og det er med udgangspunkt i dette arkivmateriale, at bogens forfattere redegør for hovedstadsområdets udvikling fra 1945 og frem. Skala og snit varierer i de forskellige bidrag, hvilket medfører en alsidig fremstilling af agglomerationen. I nogle bidrag præsenteres små biografier, og der gives beskrivelser af borgermøder, dagliglivet på fabrikken eller i hjemmet 카톡 음악 다운로드. Andre bidrag søger at trække større linjer og skabe større overblik bl.a. ved sammenligninger med andre europæiske metropoler. Fælles for bidragene er imidlertid, at de er rigt illustrerede, og der i mange er tilfælde indført tekstbokse med historiske oversigter, statistiske oplysninger og begrebsdefinitioner.
Hovedstadsmetropolen efter 1945 er omfattende 478 sider inklusive register og næppe skrevet med henblik på, at skulle læses fra ende til anden. Ikke desto mindre er der tydeligvis lagt et stort redaktionelt arbejde i at binde an til en mere overordnet læsning af byen, hvilket de nævnte tekstbokse kan ses som udtryk for 다운로드. Dette giver læseren fornemmelsen af en referenceramme, men denne ramme ekspliciteres eller problematiseres imidlertid ikke. Dette kunne ellers have været ønskeligt i forhold til en urbanteoretisk diskussion af byen og dens karakter som analytisk objekt. Med sit omfattende materiale, sine fine analyser og forfatternes faglige ekspertise ville et kapitel eller en introduktion af ”Den arkiverede by” løfte bogen ind i en kontekst, hvor dens metodiske og analytiske potentiale ville komme klarere til udtryk.
Hvori, dette potentiale består, ses tydeligst i de bidrag, som opererer med de ”mindste snit”. Med en lufthavn, en å, et produktionsanlæg, et storcenter, en materialiseret ideologi for beboelse eller en trafikåre som prisme lykkes det forfatterne at beskrive byudvikling som en vedvarende, vedkommende proces, der udfoldes i beton, kabler, forhandlinger, konflikter og alliancer i relation til verdensmarkedet, globaliserede produktionsforhold og med beboelse og dagligliv som nærværende udgangspunkt 삼성 인텔리 스튜디오 다운로드. I disse bidrag viser arkivarerne ”den arkiverede bys” potentiale, når de med henvisning til eksproprieringer, klagesager, godkendelser og afslag på formulerede visioner og dokumenterede konsekvenser heraf formår at fremmane arkivaliernes kontekster. Det bliver andre ord ikke blot beskrivelser af fx arkiverede visioner for Avedøre Holme, men en beskrivelse af Avedøre Holme ved hjælp af visioner for Avedøre Holme – både de der blev til noget, og måske mere sigende i forhold til hvad et område kan understøtte af forestillinger, de visioner som ikke blev til noget.
Som helhed er der tale om et særdeles detaljerigt værk, og fælles for bidragene er, at de vidner om forfatternes store overblik og viden om hovedstadsmetropolen som urban agglomeration 다운로드. Dette kommer ikke mindst til udtryk i de kapitler, som søger at tegne de overordnede linjer. Især det afsluttende kapitel formår at præsentere de beskrevne processer til et vedkommende udgangspunkt for en udlægning af fremtidens hovedstadsmetropol. Dermed kan værket selv indplaceres i rækken af udsagn, som i kyndige arkivarers hænder vil kunne indgå i fremtidige afdækninger af ”Den arkiverede by”.
Hvordan beskriver man en by 다운로드? I Hovedstadsmetropolen efter 1945, 2011, udgivet af Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver, HOKA sættes fokus på proces og forandring. En by, kan man læse, er i evig forandring. Den vokser, spreder sig, bindes sammen og oplever befolkningsforskydninger, -ændringer, vækst og flugt. Her udfolder entreprenører deres iværksætterånd, politikere deres visioner og tager deres magtkampe, og her har borgerne deres hverdag og lever, i det omfang de magter, deres forestilling om det gode liv. En by er som sådan noget, der sker. Boliger bebos, arbejdsplader rummer arbejde og produktion, institutioner varetager vifter af opgaver, og infrastruktur binder sløjfer, transporterer, henter og leverer 윈도우10 그림판 다운로드.
Hvornår, hvor meget og hvordan byen sker, kan registreres, dokumenteres og arkiveres. Dette har været tilfældet i forhold til den danske hovedstadsregion, og det er med udgangspunkt i dette arkivmateriale, at bogens forfattere redegør for hovedstadsområdets udvikling fra 1945 og frem. Skala og snit varierer i de forskellige bidrag, hvilket medfører en alsidig fremstilling af agglomerationen. I nogle bidrag præsenteres små biografier, og der gives beskrivelser af borgermøder, dagliglivet på fabrikken eller i hjemmet. Andre bidrag søger at trække større linjer og skabe større overblik bl.a. ved sammenligninger med andre europæiske metropoler. Fælles for bidragene er imidlertid, at de er rigt illustrerede, og der i mange er tilfælde indført tekstbokse med historiske oversigter, statistiske oplysninger og begrebsdefinitioner 다운로드.
Hovedstadsmetropolen efter 1945 er omfattende 478 sider inklusive register og næppe skrevet med henblik på, at skulle læses fra ende til anden. Ikke desto mindre er der tydeligvis lagt et stort redaktionelt arbejde i at binde an til en mere overordnet læsning af byen, hvilket de nævnte tekstbokse kan ses som udtryk for. Dette giver læseren fornemmelsen af en referenceramme, men denne ramme ekspliciteres eller problematiseres imidlertid ikke. Dette kunne ellers have været ønskeligt i forhold til en urbanteoretisk diskussion af byen og dens karakter som analytisk objekt 화투게임 다운로드. Med sit omfattende materiale, sine fine analyser og forfatternes faglige ekspertise ville et kapitel eller en introduktion af ”Den arkiverede by” løfte bogen ind i en kontekst, hvor dens metodiske og analytiske potentiale ville komme klarere til udtryk.
Hvori, dette potentiale består, ses tydeligst i de bidrag, som opererer med de ”mindste snit”. Med en lufthavn, en å, et produktionsanlæg, et storcenter, en materialiseret ideologi for beboelse eller en trafikåre som prisme lykkes det forfatterne at beskrive byudvikling som en vedvarende, vedkommende proces, der udfoldes i beton, kabler, forhandlinger, konflikter og alliancer i relation til verdensmarkedet, globaliserede produktionsforhold og med beboelse og dagligliv som nærværende udgangspunkt. I disse bidrag viser arkivarerne ”den arkiverede bys” potentiale, når de med henvisning til eksproprieringer, klagesager, godkendelser og afslag på formulerede visioner og dokumenterede konsekvenser heraf formår at fremmane arkivaliernes kontekster. Det bliver andre ord ikke blot beskrivelser af fx arkiverede visioner for Avedøre Holme, men en beskrivelse af Avedøre Holme ved hjælp af visioner for Avedøre Holme – både de der blev til noget, og måske mere sigende i forhold til hvad et område kan understøtte af forestillinger, de visioner som ikke blev til noget.
Som helhed er der tale om et særdeles detaljerigt værk, og fælles for bidragene er, at de vidner om forfatternes store overblik og viden om hovedstadsmetropolen som urban agglomeration. Dette kommer ikke mindst til udtryk i de kapitler, som søger at tegne de overordnede linjer. Især det afsluttende kapitel formår at præsentere de beskrevne processer til et vedkommende udgangspunkt for en udlægning af fremtidens hovedstadsmetropol. Dermed kan værket selv indplaceres i rækken af udsagn, som i kyndige arkivarers hænder vil kunne indgå i fremtidige afdækninger af ”Den arkiverede by”.
Mark Vacher
